Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Polterabend med mystik

Så er jeg igen ved at starte bloggen op efter min lille "mini-barsel" - Maja fra Mystery Makers kontaktede mig for at høre om jeg var bekendt med deres polterabend aktiviteter for kvinder på Glyptoteket - det var jeg ikke, og tænker at mange af jer måske heller ikke er det, så her kommer lige en præsentation af det - jeg synes nemlig det lyder rigtig spændende, og prisen er meget fin synes jeg!

Maja fortæller: "Det er for dem der ønsker en lidt anderledes polterabendaktivitet, hvor man hverken skal overskride ubehagelige grænser eller føle sig til grin. I stedet handler Poltermysteriet om at lave et ritual for bruden, hvor mystik, og små udfordringer gør hende klar til sit nye liv, ligesom også de andre deltagere involveres og får betydning i 'spillet'. Det foregår på Glyptoteket i København, og er derfor i smukke - og regntætte- rammer."

Uddrag fra hjemmesiden:

"Dette spil iscenesætter hende midt i fortællingen om kærligheden, og forbereder hende til sit nye liv.

I vil følge skjulte spor, knække koder og blive indviet i tabte civilisationers syn på livet, døden og kærligheden. Undervejs må der løses opgaver, der taler til både hjertet og hjernen, før mysteriet kan gennemføres.

Louvre i Paris er i dagens anledning skiftet ud med Glyptoteket i København, en af de få tre-stjernede danske attraktioner i Michelinguiden.

Pris: 1200 kroner, uanset deltagerantal og inklusiv fragt.

Varighed: Cirka halvanden time."
 

Har du lyst til at læse mere om konceptet og læse anmeldelser og se video kan du finde mere på Mystery Makers hjemmeside HER


Skriv en kommentar

Min lille Vigga

Som I nok har bemærket har bloggen været lidt stille det sidste stykke tid, det skyldes jeg d. 23. juni fødte en lille skøn datter Vigga som har taget alt min opmærksomhed. Jeg håber at få bloggen rigtig op at køre igen i løbet af august - og har allerede flere ting i gang :)

Men lige mens I venter kan i da få lov at se det lille vidunder. Billederne er taget af Tina Liv - www.tinaliv.com 

Skriv en kommentar

Lidt stille for tiden:)

Som I nok har bemærket er der lidt stille på bloggen for tiden. Det skyldes jeg er startet op på barsel og har 100 projekter der skal nåes inden baby kommer til verden - forhåbentlig snart! Har termin næste uge så nu kan det vel ikke vare længe (forhåbentlig!). Jeg håber på at der stadig bliver tid til at opdatere bloggen lidt indimellem babysavl og middagslure, men jeg ved endnu ikke hvor meget. Jeg skal stadig prøve at svare på alle jeres kommentarer både her på bloggen, på facebook og på mail hvis I har nogle spørgsmål :)

Fotograf Tina Liv

Jeg skal også have gjort op med mig selv på et tidspunkt hvor meget denne blog må omhandle babyrelaterede emner - måske jeg har brug for jeres mening her! Bloggen vil selvfølgelig stadig have udgangspunkt i bryllupper og fester og bliver IKKE nogen babyblog på noget tidspunkt, men måske nogen kan hente inspiration i de kreative projekter jeg får tiden til at gå med på barsel - det ved jeg ikke (?)...

Skriv en kommentar

Hold bryllup på 3 budgetter

Alt for damerne har lige nu en artikel om 3 bryllupper på 3 forskellige budgetter. Mit bryllup er med som det midterste bryllup hvis nogen er nysgerrige.

Interviewet med mig kan læses her.

Jeg tænker jeg lige vil bringe en uddybning af vores budget hvis nogen måske sidder derude og slet ikke har nogen ide om hvad man kan få for sine penge. Men som artiklen også viser kan man sagtens holde et bryllup for meget mindre, men selvfølgelig også for meget mere :)

Vores budget:

Leje af sonnerupgaard Gods for en hel weekend: 17.800,-
Bryllupssuite: 1.400,-
Mad: 13.000,-
Drikkevarer: 5.000,-
Bryllupskage: 700,- ( Dog egentlig meget dyere da jeg måtte køe en masse udstyr samt øve mig).
Brunch: 1000,-
Hjælpeløn: 3000,-
Dekorationer: 1.500,-
DJ: 4.500,-
Reception: 2.000,-
Limo: 3.000
+ diverse

Festen samlet: ca. 55.000,-

Ringe: 10.000,- (dog steg de bagefter til 11.000 men det skifter nok...)
Fotograf: 8.500.-

Varige minder: 18.500,-

Invitationer inkl. porto: 800,-
Menukort + favouræsker: 825,-
Fotovæg: 1000,-
+ Diverse 

DIY samlet: ca. 3000,-

Brudekjole: 10.000,-
Skrædder: 2.500,- 
Undertøj: 600,-
Sko: gave
Hår + makeup: 1.900,-
Negle: 500,-
Hårpynt: 1.300,-
Taske: 200,-
Jakksæt: 7000,- 
+ Diverse

Påklædning samlet: ca. 25.000,-

 I alt løb brylluppet op på ca 105.000,-

Derudover havde bryllupsrejsen til Maldiverne en værdi på ca. 50.000, den sparede vi dog op til efterfølgende og var først på nogle måneder efter selve brylluppet. 

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin