Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Hæklet julesok

Jeg har været på jagt længe efter den perfekte hækle-opskrift på en julesok til Vigga til december måned og endelig fandt jeg den på Lutter Idyl. Nogen vil måske mene det ikke rigtig er sæson for julesokker - men det er jo netop nu man skal lave sådanne projekter så de er klar ;)

Opskriften er ret simpel op består af 16 sekskantede lapper der bare hækles sammen!

I kan finde opskriften på sokken/lapperne HER.

Jeg har valgt noget lidt tyndere garn at hækle min julesok i, og har derfor lavet en ekstra runde på sekskanterne så den istdet for "5 omgange stangmasker + 1 række fastmasker" består af "6 omgange stangmasker og 1 række fastmasker".

Lidt billeder fra processen:


Garnet jeg har brugt er fra Stof2000 og hedder Bonita. Det passer til pind 2,5-3. Jeg har brugt en pind str 3. Garnet er 50% akryl, 25% uld og 25% nylon.

De 16 lapper er lagt op sådan som sokken skal hækles sammen - husk at se på opskriften hvor lapperne IKKE skal hækles sammen med den lap ved siden af.

Jeg valgte den "nemme" løsning og bare hækle lapperne sammen. I opskriften beskrives der to forskellige. Den anden løsning er lidt pænere men synes sagtens det kan forsvares bare at hækle dem sammen. Husk at gøre det på vrangsiden!

Tåen er den eneste lappe der skal bøjes da det ellers ikke går op

På bagsiden er alle ender hæftet godt så de ikke ses (eller mærkes når den lille hånd er på jagt efter gaver)

Et styks færdig julesok - nu må det godt blive december ;)

comments powered by Disqus
Follow my blog with Bloglovin