Mit bryllup ♥ Lørdag morgen
- Emne: Mit bryllup
- Forfatter: Mette
Må hellere starte med at få vist billeder fra mit eget bryllup inden jeg begynder at hive billeder ind på bloggen fra andres! Det er vist kun fair!
Vi blev gift 25. juni 2011, så i skrivende stund er det ca. 7 måneder siden, og jeg husker dagen som var det i går! – næsten! Og sikkert takket være alle de billeder vi har derfra.
Lørdag morgen var jeg i Tanja Lykkes kyndige hænder. Hun lagde både min makeup og satte håret. Jeg var godt spændt, men fik klemt lidt juice og lidt mad ned. Det var simpelthen de største sommerfugle der kørte igennem en lige der. Nu var det altså nu. Om kun et par timer ville jeg træde indenfor i kirken og se vennerne og familien – og ikke mindst Jimmy!
Jeg havde brugt MEGET tid inden på at finde den rette makeup og frisure. Gennemsøgt hele nettet og læst alle blade på markedet. Det endte med et par brun/gyldne smokey eyes og højt touperet hår – følte mig som en hel prinsesse. Mary er dog også set en del gange med en lignende frisure, men det var nu ikke derfor valget faldt på den. Det lykkedes endda at få mit hår til at fylde så meget det ikke var nødvendigt med hverken kunstig hår eller valk som vi havde troet i første omgang.
Så var det tid til at få kjolen på! Og det gik så fint. Tanja havde på det tidpunkt sin egen brudekjolebutik og kjolen er købt ved hende og hun var jo derfor mester i at give mig den på!
Lige et par tips:
1) Når du får lagt makeup og sat hår så vælg at sidde i en cardigan der kan åbnes foran, så er du fri for at skulle have den over hovedet bagefter og evt. ødelægge den fine frisure.
2) Selvom mange anbefaler at man tager kjolen på lige inden man skal ud af døren så man ikke skal stå og vente i den så kan det faktisk være en god ide at tage den på i hvert fald 30 min før. En kjole sætter sig nemlig og giver sig lidt, så hvis det passer med at hvis du for den på 30 min før du skal af sted, kan du lige nå at stramme den til igen inden du skal ud af døren, så sidder den helt perfekt i kirken!
Efter kjolen var kommet på var det tid til at få sat mit headpice på fra Jannie Baltzer. Den helt perfekte løsning for mig da jeg ikke ønskede slør. Og så var vi ellers ved at være klar til at drage mod kirken.
Make-up artist: Tanja Lykke
Fotograf: Private billeder
Kjole: Maggie Sottero model Anniston
Headpiece: Jannie Baltzer model Agnes
♥ To be continued...