Mit bryllup ♥ Middag og dans
- Emne: Mit bryllup
- Forfatter: Mette
Så springer vi lige lidt tilbage i tiden.
Vi ankommer her til godset efter receptionen. Vi glædede os meget, hele dagen var gået så stærk og nu kunne vi endelig snart få lidt ro og få lov at sidde ned – selvom vi stadig var lidt rundtossede. Så mange indtryk på så kort tid, men også så megen kærlighed – både til hinanden men også til venner og familien der var mødt op! Vi havde lejet Sonnerupgaard Gods for en hel weekend og stod for alting selv. De fleste af gæsterne valgte at overnatte der sammen med os, og det var simpelthen så hyggeligt.
Fotograf: Paw Jakobsen
Udsmykningen og pyntningen havde vi selv stået for dagen før, og alt var blevet som vi havde ønsket. Middagssalen var smal og aflang men lykkedes os alligevel at få det hele til at være der uden det virkede trangt.
Private billeder
Middagen forløb som de fleste bryllupsmiddage gør. Lækker mad, sange, taler, tårer, grin og kys på stolene, men alt er bare så anderledes når det er ens egen kok der laver maden, ens venner og familie der skriver sangene og talerne, vores egne tårer og grin og kys – så når man står i det er det langt fra en traditionel bryllupsmiddag.
Fotograf: Paw Jakobsen
Efter middagen var der selvfølgelig dans – som jo indledes af brudevalsen. Vi havde øvet os en smule hjemmefra så vi klarede os igennem den uden de store problemer, sikkert ikke så kønt, men vi gjorde det så godt vi kunne. Efter brudevalsen blev der spillet ”Du har en ven i mig” (fra Toy Story) som også var blevet læst op af præsten under vielsen. Puha, aftenens sidste tudetur og så var vi altså klar til at feste resten af natten ♥
Fotograf: Paw Jakobsen
Og det var så slutningen på mit eget bryllup. Jeg har stadig masser af kreative projekter fra dagen jeg nok skal vise frem også. Bl.a. en skøn fotovæg som virkelig var guld værd under receptionen og opskriften på min egen hjemmelavede bryllupskage ♥
Skriv en kommentar