Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

At finde den rette fotograf

Jeg tror de fleste par der tager ud og ser efter en fotograf i starten bliver meget overrasket over hvad det egentlig koster (ligesom alt andet i forbindelse med brylluppet btw). Vi gjorde i hvert fald… I starten kunne jeg slet ikke forstå det, de stod der og sagde 10.000, 15.000, 6.500 osv. Osv. og jeg overvejede da også ganske kort om det helt skulle droppes og om det virkelig var så nødvendigt  med en fotograf… godt jeg blev klogere…

Som med alt andet får man ofte hvad man betaler for! For husk, de dyre fotografer tager jo ikke bare billeder, de gennemgår fotosessionen med jer og ikke mindst redigerer billeder – og her kan man som oftest virkelig se forskel på fotografernes kunnen! Er man ligeglad med hvilken stil billederne har og egentlig bare drømmer om en masse billeder fra dagen, så kan man sagtens vælge en billig fotograf – eller måske en glad amatør der kan sit kram! Men forvent ikke mere, bliv hellere glædeligt overrasket. Her skal det ikke lyde som om en dyr fotograf altid er den bedste løsning, slet ikke, og måske slet ikke jeres til! Men husk, prisen er glemt om 20 år, det er billederne ikke!

Inden man vælger en fotograf, så sæt jer ned og kig billeder på nettet, find en masse forskellige billeder og find jeres stil. Skal det være klassiske billeder, romantiske, eller måske vanvittige fjollede billeder? Når stilen er fundet går jagten ind på fotografen – og finder i fotografen så vær ikke bange for at hente hende/ham over til jeres del af landet, nogle tager selvfølgelig noget ekstra i transport, men ofte ikke noget der ikke er værd at betale. Det er meget nemmere at gøre det på denne her måde end at finde fotografen først og derefter påtvinge en stil ned over hovedet på ham/hende – det bliver aldrig det samme resultat.

Vær ikke bange for at tage kontakt til en fotograf på at se personens arbejde, ofte kan man se meget på nettet, men kan man ikke så ring og aftal et møde. Find ud af om kemien er der, du skal stole på din fotograf!

 
Hvad får man for pengene?

Det er meget forskelligt hvad fotograferne tilbyder, i dag giver langt de fleste billederne på en cd og så kan I selv fremkalde dem – hvilket jo i dag er meget nemt at få gjort både i butikker men også over nettet. Nogle udleverer dem kun i papirformat – og så har I altså kun det ene billede, så ikke noget med at smide det op på Facebook og for guds skyld lad være med at hælde kaffen udover det ;) Gør op med jer selv og hvad i ønsker og sørg for at fotografen tilbyder det! Overvej også hvor mange billeder i ønsker, nogle tager måske 100, mens andre giver jer flere 1000 billeder! Nogle redigerer dem alle, men mange redigerer kun enkelte – og det er ofte dette der er forskel i prisen, en god redigering tager tid!

Mange fotografer tilbyder også at lave fotobøger! Dette kan gøres nemt og billigt selv, men er man ikke ferm på fingrene til sådan noget, eller vil være sikker på kvaliteten, så er det en fantastisk ting at overveje.. selvom man har alle billederne på en cd, er det nu også hyggeligt at kan sidde og bladre i billederne når familien er samlet J

Er man i tvivl…

Vil man være 100% sikker på at bryllupsbillederne bliver de helt rigtige, så hyr evt. fotografen inden. Er der ikke lige en lejlighed kan man fx få taget et par kærestebilleder – eller engagement photos som er så populært i dag! På den måde kan I ud fra ganske få billeder få testet jeres samarbejde og ikke mindst resultatet. Sådan en fotografering er som ofte meget billigere end en bryllupsfotografering, og I vil efterfølgende have et par gode billeder af jer selv der måske kan bruges til Save the Date kort eller indbydelserne.

Gik det galt?

Oh no! Blev resultatet ikke som forventet eller tabte fotografen kameraet ned i havet da han lænede sig ud over badebroen for at tage det perfekte skud, hvad så? Måske kan kiksede billeder reddes med en omgang redigering i photoshop, men mistede billeder kan selvfølgelig aldrig komme tilbage! Det er dog den perfekte undskyldning for at hoppe i alt tøjet igen! Og denne gang kan i fx gå endnu længere end i turde på dagen, måske endda Trash the Dress kunne være en mulighed? Ofte er det kun bruden der deltager i fotosessionen, men jeg hev manden med og vi havde en fantastisk dag med at se hinanden i tøjet igen og få taget en masse vildt fede billeder vi slet ikke have mulighed for at få taget på dagen! Og bare rolig, man behøver ikke ødelægge kjolen fuldstændig hvis man ikke ønsker det ;) Det ville jo være ærgerligt at misse muligheden for at tage den på endnu engang til en omgang fede billeder ;)

Skriv en kommentar

Mit bryllup ♥ Trash the Dress

Efter brylluppet overvejede jeg rigtig meget om jeg skulle springe ud i Trash the Dress billeder, som vel egentlig er en amerikansk idé hvor man tager nogle utraditionelle billeder i brudekjolen hvor man ikke er bange for at blive beskidt, og derfor har langt større frihed end på selve bryllupsdagen. På den ene side synes jeg det ville være rigtig ærgerligt måske at ødelægge kjolen, men på den anden side ville det være en lige så stor skam blot at gemme den væk under sengen i en kasse og sige det var så den kjole! Så derfor valgte jeg at gøre det! Der var ingen tvivl om hvem fotografen skulle være, Tina Liv havde  tidligere taget billeder af mig, og jeg knuselsker hendes stil som bare lige er mig! Og hun var lige så excited som mig over at skulle deltage i denne session.

Vi valgte den første weekend i september, og det var bare super heldigt, for vejret var fantastisk – efter sådan en sommer havde man ikke turde håbe på 24 grader, sol og vindstille – men sådan blev det! Og heldigvis, vi skulle nemlig i vandet! Billederne blev taget ved Oddesund i vandet og på stranden. Vi valgte vandet/stranden da det er en fantastisk måde at gøre kjolen beskidt på og få nogle billeder man bestemt ikke kunne tage på dagen, men uden at kjolen behøver at gå helt i stykker. Den er her efter en rensning faktisk så fin som da jeg købte den!

Trash the Dress på græs
Fotograf: Tina Liv

Vi startede stille og roligt ud med nogle billeder i græsset og på stranden. Men så var det tid til at komme i vandet. Puha, 17 grader ”varmt” vand… uhh, men efter et par minutter var det faktisk rigtig lækkert og nærmest koldt at komme op igen! Efter 1,5-2 timer var vi færdige og vi blev pakket ind i håndklæder og kørt hjem. Derefter stod den på et par ugers venten mens Tina redigerede dem og endelig kunne vi modtage dem.

Trash the dress i vand
Fotograf: Tina Liv

Billederne blev præcis som vi havde drømt om! Synes de emmer af romantik, ro og fordybelse til hinanden, samtidig med at der indimellem er nogle billeder der virkelig afspejler hvor sjovt vi også havde det, og de billeder viser bare virkelig hvem vi er som personer og som par! Tina har virkelig fanget de mest fantastiske små øjeblikke og kan slet ikke begrænse mig her, så derfor bliver der vist rigtig mange billeder fra denne session!

Trash the Dress på stranden
Fotograf: Tina Liv

Kjole: Maggie Sottero, model Annistion
Headpiece: Jannie Baltzer, model Agnes
Smykker: Dyrberg Kern
Jakkesæt: Masterhand (Sten Golman)

Skriv en kommentar

Bryllupsmesse - Video


Som afslutning på min lille gennemgang af bryllupsmessen i Bella Centeret viser jeg her en lille video jeg optog - det virkede lidt mere overskueligt end at gå og tage billeder af det hele. Må dog lige bemærke at jeg ikke er nogen videograf på nogen måde, men videoen giver et lille indblik i hvad der var af forskellige ting på messen og derfor viser jeg den alligevel.

Skriv en kommentar

Bryllupsmesse - Jannie & Maria

Det absolut hyggeligste hjørne på hele messen var nede mellem Vintage Bride/ v. Maria Lundorff Fekih (www.vintagebride.dk)  og Jannie Baltzer (www.janniebaltzer.com). De havde virkelig begge kælet for detaljerne og udsmykningen.

 Bryllupsmesse Vintage Bride
Vintage Brides stand

Det meste af min tid på messen gik med at snakke med de to søder kvinder og kigge nærmere på de flotte ting de havde taget med på messen. Marias smukke smukke vintagekjoler kunne man nemt forstå hvorfor så mange af de forbipasserende kommende brude kiggede langt efter. De er virkelig smukke og fulde af personlighed, og detaljerne på dem er helt fantastiske – var selv ret vild med en af blondekjolerne, men mangler dog lige en anledning ;) Ved Jannies vidunderlige headpieces var der også fuld af beundrende kvinder! Hvem ville ikke gerne sidde foran det lille sminkebord og prøve de forskellige kreationer som Jannie havde medbragt fra sin nye kollektion.  Jeg er helt væk i de nye som er en blanding af headpiece og slør. Rigtig boheme/vintage stil, love it ♥

 Bryllupsmesse Jannie Baltzer
Jannie Baltzers stand

Skriv en kommentar

Bryllupsmesse – modeshowet

Noget af det jeg havde glædet mig mest til ved messen var selvfølgelig det store modeshow. Hvad ville de forskellige butikker hive frem? Ville man kunne se nogen tendenser? Er der noget helt nyt på markedet eller ligner kjolerne sig selv fra sidste år? Må sige min dom er at det egentlig ikke har ændret sig så meget siden sidste år. Ingen tvivl om at blonder er det store, flotte rygge og lækre detaljer er virkelig et hit. Men er man til tyl og store kjoler er det bestemt stadig helt i orden! Så umiddelbart synes jeg at 2012 trenden tillader det hele!

Bryllupsmesse brudekjoler 1 

Må indrømme jeg siden mit eget bryllup sidste år har været fuldstændig væk i de smukke blonde kjoler. Har endda indimellem tænkt om det var det jeg skulle være endt i… men så kom den her kjole, wauw, al min kærlighed til tyl er vendt tilbage. Man kan aldrig få too much tulle ;)

Bryllupsmesse tylkjole

En ting der især var et hit under kjolerne var skoene. Kunne kun lige få nogle korte sneak peeks af dem og har desværre ingen billeder, men jeg lover jer der var vilde plateau hæle inden under i alle farver lige fra kulsorte til glimrende guld!

Bryllupsmesse modeshow

Det er lidt sjovt at se at det faktisk er de færreste af brudene der bærer traditionelt slør. Langt de fleste brude bærer enten ingenting eller en fascinator af en art. Det er selvfølgelig også nemmere at vise hele kjolens bagside frem hvis den ikke dækkes af slør, men mon ikke også det afspejler at der er en del efterhånden der leder efter alternativer til sløret. 

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin