Endelig endelig endelig er mit nye design klar! Jeg har forsøgt at opfylde alle jeres ønsker til en ny side, og jeg synes selv det er blevet rigtig godt (hvis jeg selv skal sige det). Undersiderne er blevet sat lidt anderledes ud så det er nemmere at overskue de forskellige indlæg og der vises flere på mindre plads – det håber jeg I kan lide. Bloggen er virkelig blevet forsømt de sidste par uger, men har haft så travlt med at arbejde på designet, så NU glæder jeg mig til igen at kunne få postet en masse indlæg :)
Men hvorfor nyt design?
Da jeg startede bloggen havde jeg ikke rigtig nogen ide om hvad den ville komme til at indeholde, hvilke læsere der ville være og hvilke krav/ønsker der ville være. Det ved jeg nu, og jeg har derfor forsøgt at tilpasse den lidt til hvad jeg tror I læsere også vil kunne lide og har brug for. Derudover udvider jeg bloggens koncept. Der vil stadig være en overvægt af bryllupsartikler på, men mange af DIY projekterne/free downloads vil også kunne bruges til almindelig fest hvad enten det er konfirmation, fødselsdage, barnedåber eller måske bryllupsdage. Det betyder at bare fordi man er blevet gift kan man stadig få noget ud af at følge med på bloggen, jeg har jo ikke spor lyst til at miste mine mange søde læsere når de er blevet gift :)
Derudover er der sket lidt mere, bl.a.:
Menuerne:
Menuerne har ændret sig en smule.” Free downloads” er blevet en helt kategori for sig selv da jeg regner med at denne bliver udvidet en del den kommende tid. Derudover er der kommet en nyt emne nemlig ”e-magasiner”. I forbindelse med udgivelsen af det nye design udkommet mit første e-magasin også, og det bliver forhåbentlig ikke det sidste ;)
Søgefelt:
Et af de ønsker jeg havde fået var et søgefelt, så værsgo! Søgefeltet findes ude til højre. Her kan du søge på et ord og alle artikler der indeholder dette ord vil komme frem. Søg altid på det korteste ord du kan. Dvs vil du være sikker på at få så mange hits frem om invitationer som muligt, så søg på ”invitation” i stedet for ”invitationer”, på denne måde får du alt frem der indeholder invitation hvilket jo også indebærer invitation(er).
Vælg en kategori:
Fungerer lidt på samme måde som søgefeltet men er mere præcist. Jeg har været inde og tagge hvert enkelt indlæg med forskellige kategorier, så vælger du en kategori har jeg altså udvalgt hvilke der kommer frem, og der kommer derfor ikke alle indlæg frem hvor der måske står invitation i en bisætning, men kun de emner der handler specifikt om invitationer. Jo større skrift kategorien står med jo flere indlæg er der om det.
Det med småt:
Øverst oppe i højre hjørne findes direkte link til bl.a. på facebook-siden (her annonceres nye indlæg når de postes, behind the scenes billeder og alt mulig andet stort som småt, det er blot at ”synes godt om” siden, mere kræver det ikke – facebook siden har selvfølgelig også fået en makeover) og bloglovin’ ( super godt sted hvis man følger med i flere blogs og gerne vil have en samlet opdatering når der kommer nye indlæg)
E-magasin:
Som nævnt tidligere er det første e-magasin nu på gaden… eller i hvert fald på nettet. Det er min lille fødselsdagsgave til alle jer læsere i forbindelse med bloggens ½ års fødselsdag. Det indeholder alle tidligere udgivet bryllupsartikler og DIY vejledninger – enkelte af dem har endda fået en makeover.
Magasinet kan læses her under eller findes i den nye undemrenu "E-magasiner"
Har I ris/ros eller spørgsmål til det nye design så kom endelig med dem enten via mail eller blot som en kommentar her nedenunder, vil elske at høre fra jer :)
Skriv en kommentar