Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

At finde den rette location

Noget vi brugte laaang tid på var at finde det rette sted for locationbillederne. For ikke nok med at det perfekte sted skulle findes, der skulle også findes en værdig plan B location i tilfælde af regn!

Vi var rundt mange steder, jeg kunne godt tænke mig en lidt rå og utraditionel location, men var helt tom for ideer. Vi endte med at finde en veterantogsbane som ligger i et naturskønt område, så på den måde kunne vi få nogle lidt mere rå billeder på togskinnerne (en ide vi havde da vi de to første år var pendlerkæreste og derfor har kørt på tværs af Danmark med toget en million gange!) men også lidt mere romantiske billeder i skoven.

Når den rette location skal findes kan i evt. tænke på om der er noget der afspejler jer og jeres forhold og så selvfølgelig hvilken stil I er til! Skal det være rå billeder kan det være der er en nedlagt/forladt bygning, en togstation, måske midt inde i byen ? skal det være mere romantisk kan det være en mulighed at tage forbi en park, en flot gul kornmark  eller måske stranden ned til vandet. Hvis et omrejsende cirkus eller tivoli er i byen kunne det være en fantastisk mulighed for at få taget nogle sjove billeder!


Husk en Plan B

MEN hvad nu hvis det regner på den dag det bare ikke må regne?! Jeg har set virkelig mange fantastiske billeder med paraplyer og så kan man jo sagtens bruge alle de ovenstående locationmuligheder! Der findes SÅ mange flotte og fine bryllupsparaplyer i dag J  Men det kan jo også være at vejret viser sig fra sin værste side, og blæser det kan det være rigtig svært at se elegant ud med en paraply. Et forslag til indendørs locationer kan være en biograf, måske et fint teater, et museum eller hvis man nu holder festen på et gods, en stor lade, eller et slot kan billederne måske skydes der? Det er VIGTIGT med en plan B ;)


Rekvisitter!

Noget der kan være med til at gøre billederne lidt interessante hvis I ønsker det kan være brug af rekvisitter. Vi valgte fx at have 5 store heliumsballoner med for at hive lidt leg og afslappethed ind i billeder der hurtig bliver meget opstillede og kunstige, det var meget sjovt, selvom de var liiidt svære at styre. Rekvisitterne kan evt. også være et par flotte gummistøvler i tilfælde af regn!


Hvor meget tid skal afsættes?

Hvis I regner med en times tid burde man kunne nå at få nogle gode billeder! Husk dog at lægge transporttiden oven i når tidsplanen for dagen udformes! Har I vilde ideer eller måske 2 forskellige locations så er en time måske lige i underkanten. Tal evt. med fotografen om hvor lang tid han /hun tror det tager at få jeres drømmebilleder i kassen! Når I ikke det hele kan nogen af billederne måske tages senere på dagen. Vi fik fx taget nogle rigtig fine billeder ved solnedgangstid kl 21.30 da der alligevel var en mindre rygepause  under middagen.


Eksempler

Når I går rundt og leder efter locations er det vigtigt at kunne se stedets muligheder. For på en hel almindelig hverdag er stedet måske ikke fantastisk, men forestil dig hvordan det kan blive når man står der i sit smukke tøj og stråler på dagen  - og fotografen svinger lidt med tryllestaven, klipper , beskærer og redigerer!

Her viser jeg et par eksempler fra da mig og min mand var rundt på vores ”find-et-godt-sted-at-få-taget-billeder-tur. Der skulle man virkelig bruge sin fantasi for at se hvad stedet kunne bruges til, men jeg vidste bare at det kunne blive til noget godt, så se her for før/efter billeder.


Location før og efter

Skriv en kommentar

At finde den rette fotograf

Jeg tror de fleste par der tager ud og ser efter en fotograf i starten bliver meget overrasket over hvad det egentlig koster (ligesom alt andet i forbindelse med brylluppet btw). Vi gjorde i hvert fald… I starten kunne jeg slet ikke forstå det, de stod der og sagde 10.000, 15.000, 6.500 osv. Osv. og jeg overvejede da også ganske kort om det helt skulle droppes og om det virkelig var så nødvendigt  med en fotograf… godt jeg blev klogere…

Som med alt andet får man ofte hvad man betaler for! For husk, de dyre fotografer tager jo ikke bare billeder, de gennemgår fotosessionen med jer og ikke mindst redigerer billeder – og her kan man som oftest virkelig se forskel på fotografernes kunnen! Er man ligeglad med hvilken stil billederne har og egentlig bare drømmer om en masse billeder fra dagen, så kan man sagtens vælge en billig fotograf – eller måske en glad amatør der kan sit kram! Men forvent ikke mere, bliv hellere glædeligt overrasket. Her skal det ikke lyde som om en dyr fotograf altid er den bedste løsning, slet ikke, og måske slet ikke jeres til! Men husk, prisen er glemt om 20 år, det er billederne ikke!

Inden man vælger en fotograf, så sæt jer ned og kig billeder på nettet, find en masse forskellige billeder og find jeres stil. Skal det være klassiske billeder, romantiske, eller måske vanvittige fjollede billeder? Når stilen er fundet går jagten ind på fotografen – og finder i fotografen så vær ikke bange for at hente hende/ham over til jeres del af landet, nogle tager selvfølgelig noget ekstra i transport, men ofte ikke noget der ikke er værd at betale. Det er meget nemmere at gøre det på denne her måde end at finde fotografen først og derefter påtvinge en stil ned over hovedet på ham/hende – det bliver aldrig det samme resultat.

Vær ikke bange for at tage kontakt til en fotograf på at se personens arbejde, ofte kan man se meget på nettet, men kan man ikke så ring og aftal et møde. Find ud af om kemien er der, du skal stole på din fotograf!

 
Hvad får man for pengene?

Det er meget forskelligt hvad fotograferne tilbyder, i dag giver langt de fleste billederne på en cd og så kan I selv fremkalde dem – hvilket jo i dag er meget nemt at få gjort både i butikker men også over nettet. Nogle udleverer dem kun i papirformat – og så har I altså kun det ene billede, så ikke noget med at smide det op på Facebook og for guds skyld lad være med at hælde kaffen udover det ;) Gør op med jer selv og hvad i ønsker og sørg for at fotografen tilbyder det! Overvej også hvor mange billeder i ønsker, nogle tager måske 100, mens andre giver jer flere 1000 billeder! Nogle redigerer dem alle, men mange redigerer kun enkelte – og det er ofte dette der er forskel i prisen, en god redigering tager tid!

Mange fotografer tilbyder også at lave fotobøger! Dette kan gøres nemt og billigt selv, men er man ikke ferm på fingrene til sådan noget, eller vil være sikker på kvaliteten, så er det en fantastisk ting at overveje.. selvom man har alle billederne på en cd, er det nu også hyggeligt at kan sidde og bladre i billederne når familien er samlet J

Er man i tvivl…

Vil man være 100% sikker på at bryllupsbillederne bliver de helt rigtige, så hyr evt. fotografen inden. Er der ikke lige en lejlighed kan man fx få taget et par kærestebilleder – eller engagement photos som er så populært i dag! På den måde kan I ud fra ganske få billeder få testet jeres samarbejde og ikke mindst resultatet. Sådan en fotografering er som ofte meget billigere end en bryllupsfotografering, og I vil efterfølgende have et par gode billeder af jer selv der måske kan bruges til Save the Date kort eller indbydelserne.

Gik det galt?

Oh no! Blev resultatet ikke som forventet eller tabte fotografen kameraet ned i havet da han lænede sig ud over badebroen for at tage det perfekte skud, hvad så? Måske kan kiksede billeder reddes med en omgang redigering i photoshop, men mistede billeder kan selvfølgelig aldrig komme tilbage! Det er dog den perfekte undskyldning for at hoppe i alt tøjet igen! Og denne gang kan i fx gå endnu længere end i turde på dagen, måske endda Trash the Dress kunne være en mulighed? Ofte er det kun bruden der deltager i fotosessionen, men jeg hev manden med og vi havde en fantastisk dag med at se hinanden i tøjet igen og få taget en masse vildt fede billeder vi slet ikke have mulighed for at få taget på dagen! Og bare rolig, man behøver ikke ødelægge kjolen fuldstændig hvis man ikke ønsker det ;) Det ville jo være ærgerligt at misse muligheden for at tage den på endnu engang til en omgang fede billeder ;)

Skriv en kommentar

Free download ♥ Pocket invitation


I forlængelse af videoen i går omkring pocket invitations kommer her en skabelon der kan downloades, skæres/klippes ud og derefter tegnes over på det karton man nu skulle ønske at lave invitationen i.

Det var denne skabelon jeg lavede til mine egne bryllupsinvitationer:

Pocket invitation


Free download - skabelon ♥

HENT DEN HER

(hentes som pdf format)

Skriv en kommentar

How To: Pocket invitations

Jeg har flere gange lavet guides til at lave lommeinvitationer da jeg får flere og flere spørgsmål omkring hvordan jeg lavede mine egne invitationer. Men selvom jeg synes jeg egentlig har lavet nogle rimelig udførlige billedguides får jeg stadig spørgsmål omkring det, så tænker at en video måske er løsningen. Når jeg selv folder invitationer gør jeg de ”free-hand” som i kan se på videoen, men kan man bedst lide at skære efter en skabelon lover jeg at ligge en op på bloggen en af de kommende dage.

Papiret jeg har brugt er sådan noget scrap papir fra Panduro Hobby, det måler ca. 30x30, men faktisk klipper jeg så meget af at invitationen godt kunne være på en A4, jeg har bare ikke lige noget A4 karton hjemme. Invitationen ender med at måle ca. 14x14 cm.

Materiale oversigt:

♥ Karton
♥ Kniv
♥ Stållineal
♥ Skæreunderlag
♥ Dobbeltklæbende tape
♥ Saks
♥ Blyant
♥ Falseben

Husk at du under DIY redskaber kan få forklaret lidt om de vigtigste værktøjer.

Skriv en kommentar

Mit bryllup ♥ Trash the Dress

Efter brylluppet overvejede jeg rigtig meget om jeg skulle springe ud i Trash the Dress billeder, som vel egentlig er en amerikansk idé hvor man tager nogle utraditionelle billeder i brudekjolen hvor man ikke er bange for at blive beskidt, og derfor har langt større frihed end på selve bryllupsdagen. På den ene side synes jeg det ville være rigtig ærgerligt måske at ødelægge kjolen, men på den anden side ville det være en lige så stor skam blot at gemme den væk under sengen i en kasse og sige det var så den kjole! Så derfor valgte jeg at gøre det! Der var ingen tvivl om hvem fotografen skulle være, Tina Liv havde  tidligere taget billeder af mig, og jeg knuselsker hendes stil som bare lige er mig! Og hun var lige så excited som mig over at skulle deltage i denne session.

Vi valgte den første weekend i september, og det var bare super heldigt, for vejret var fantastisk – efter sådan en sommer havde man ikke turde håbe på 24 grader, sol og vindstille – men sådan blev det! Og heldigvis, vi skulle nemlig i vandet! Billederne blev taget ved Oddesund i vandet og på stranden. Vi valgte vandet/stranden da det er en fantastisk måde at gøre kjolen beskidt på og få nogle billeder man bestemt ikke kunne tage på dagen, men uden at kjolen behøver at gå helt i stykker. Den er her efter en rensning faktisk så fin som da jeg købte den!

Trash the Dress på græs
Fotograf: Tina Liv

Vi startede stille og roligt ud med nogle billeder i græsset og på stranden. Men så var det tid til at komme i vandet. Puha, 17 grader ”varmt” vand… uhh, men efter et par minutter var det faktisk rigtig lækkert og nærmest koldt at komme op igen! Efter 1,5-2 timer var vi færdige og vi blev pakket ind i håndklæder og kørt hjem. Derefter stod den på et par ugers venten mens Tina redigerede dem og endelig kunne vi modtage dem.

Trash the dress i vand
Fotograf: Tina Liv

Billederne blev præcis som vi havde drømt om! Synes de emmer af romantik, ro og fordybelse til hinanden, samtidig med at der indimellem er nogle billeder der virkelig afspejler hvor sjovt vi også havde det, og de billeder viser bare virkelig hvem vi er som personer og som par! Tina har virkelig fanget de mest fantastiske små øjeblikke og kan slet ikke begrænse mig her, så derfor bliver der vist rigtig mange billeder fra denne session!

Trash the Dress på stranden
Fotograf: Tina Liv

Kjole: Maggie Sottero, model Annistion
Headpiece: Jannie Baltzer, model Agnes
Smykker: Dyrberg Kern
Jakkesæt: Masterhand (Sten Golman)

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin