Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Philips Avent Elektronisk brystpumpe

Den her test var jeg faktisk lidt nervøs over! Jeg modtog nemlig sammen med babyalarmen fra Philips AVENT også en elektronisk brystpumpe - og det havde jeg aldrig prøvet før! Jeg havde en enkelt gang malket ud med hånden - men puha, det synes jeg godt nok ikke var nemt og gjorde også lidt ondt når man ikkelige havde teknikken og det havde jeg vist ikke. Vigga er pt 100% ammebarn og har faktisk aldrig fået en flaske før, men jeg har umiddelbart masser af mælk så jeg havde længe overvejet at malke ud og gemme i fryseren til opblanding i grød når hun starter på det.

Nå men sådan her ser pakken ud:

Link til produktside hos Philips: HER

Brystpumpen koster 1.399,- og kan købes fx her

Jeg havde længe stået og kigget på æsken - faktisk flere aftener i træk, for må indrømme jeg var lidt nervøs! Men endelig tog jeg mig sammen. Der stod man med denne pumpe kunne sidde afslappet, så jeg smækkede fødderne op i sofaen. Det var forholdsvist nemt at samle pumpen, og når man har prøvet det én gang så går det hurtigt hver gang. Men ja satte så pumpen mod brystet og tændte. Med det samme starter den med stimulering af brystet. Svært at forklare for den suger ikke rigtig men er med til at få mælken til at løbe til... Efter nogle minutter var der stadig ikke sket noget, men så kunne jeg læse mig frem til at man kan prøve at sætte sug på. Der er 3 forskellige niveauer her og en god ide er at starte med den blide og så bevæge sig opad så brystet lige kan følge med synes jeg. Nå men efter et par minutter kom der endelig mælk - Hurra! Og så er det bare med at sidde og slappe godt af mens maskinen klarer det hele.



Modelbillede fra Philips

Som det ses på modelbilledet ovenover holder man pumpen med den ene hånd mens man har den anden hånd fri til fx at skifte indstillinger på pumpen eller måske sidde og læse. Det anbefales bl.a. at kigge på sit barn eller på et billede af barnet. Det føles dog lidt mærkeligt synes jeg - at sidde der og kigge på et babybillede imens, men heldigivis gik det også nemt nok uden.

Ulempen med en mekanisk pumpe må være at den larmer en smule når den suger, men tror sagtens man kan vænne sig til det, det er i hvert fald ret nemt bare at læne sig tilbage og lade andre klare arbejdet ;) Man pumper direkte ned i flasken som så enten kan gives med det samme (husk at rengøre flasken inden brug!) eller man kan opbevare den på køl eller hælde over i andre beholdere og fryse ned til senere brug.



Modelbillede fra Philips

Det gør på ingen måde ondt eller er ubehageligt at bruge pumpen, slet ikke som at bruge hånden i hvert fald hvor jeg var ret øm efterfølgende. Jeg synes brystet måske bliver lidt følelsesløs lige et par minutter bagefter - man kan godt mærke der er blevet suget godt til, men det kan man jo også efter en amning. 

Hvis nogen har spørgsmål vedr. min erfaring med pumpen så efterlad endelig en komentar så skal jeg prøve at svare så godt jeg kan på det :)

comments powered by Disqus
Follow my blog with Bloglovin