Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Trash the Dress - Laika

Så er mange af sommerens bryllupper ved at være overstået og det er nu tid til at beslutte hvad der skal ske med kjolen – jeg foreslår trash the dress :) Laika her her fået taget de fineste trash the dress billeder af Tina Liv ved vandet og en kæmpe (!) hest. WOW!

Laika bærer forskellige hårsmykker af Susanne Nicolaisen som har sin egen etsy butik Gadegaard Design hvor hun sælger sine smukke kreationer, etsybutikken findes HER og du kan også se hendes hjemmeside HER. Ja faktisk fortjener hendes kreationer super meget opmærksomhed, det må jeg lige få givet dem, men lad os ordne det i et helt andet indlæg ;)

Jeg har spurgt Laika om lidt forskelligt vedrørende hendes TTD oplevelse. Min egen TTD oplevelse kan man læse om HER.

Hvordan fandt du på at skulle have taget TTD?

Allerede længe før der var et frieri vidste jeg, at jeg ville have taget TTD med en hest og ved vandet. Da han så friede talte vi om at det skulle være på en strand - ideen kom igen. Altså med hest og vand. Han friede på hesteryg på en strand på Bali.


Det blev ikke til noget med strandbryllup, da vi valgte kirkebryllup, men så ønskede jeg mig TTD i morgengave. Han stod for bryllupsrejsen og havde undersøgt muligheden for TTD på Hawaii - det blev for dyrt og så tog jeg sagen i egen hånd. For med hest og vand skulle det være. Det blev uden min mand, da han arbejder i udlandet, og han ville heller ikke være med på ideen om at hoppe i vesterhavet i september måned - han hader koldt vand HA HA :-)

Laika trash the dress 1

fotograf: Tina Liv
 

Beskriv dagen/ oplevelsen

Jeg have talt med flere fotografer i forbindelsen med TTD og valgte Tina Liv, da hun i forvejen har fotograferet mig 2 gange og ved hvad jeg er til og ikke er til. Hun er mega professionel og dygtig.
Jeg fortalte hende hvad jeg ønskede og hun gik straks i gang med en efterlysning af en hest. 
Der var flere henvendelser og vi var enige om at vælge en hest der boede i nærheden af noget vand. En familie fra Ribe slog til og så valgte vi deres smukke hest.

Vi aftalte en dato, men den var nær blevet aflyst pga. regn. Jeg skrev til Tina, at jeg var ligeglad, ville bare have taget de billeder, om jeg så skulle stå op kl. 5 om morgenen. Det blev heldigvis ikke nødvendigt.

Jeg kørte fra Herning omkring kl. 7.30 for jeg var så spændt og kunne bare ikke vente. Havde en aftale med Susanne Nicolaisen (Gadegaard Design) kl. 9 på Sjelbord Strand ved Esbjerg. Hun skulle sminke mig og sætte mit hår og så måtte jeg få hendes smukke hårsmykker på, på billederne.
Det var meningen at min veninde skulle med mig, det var hendes fødselsdag d. 16. september og det ville da være en fed måde at fejre dagen på, men desværre blev hun syg. Dagen før fik jeg spurgt Sanne om hun også ville hjælpe mig i kjolen og sådan? Det ville hun gerne.

Kl. 9. gik vi i gang. Jeg hoppede om bagi bagagerummet på Sannes bil og så blev jeg dullet op. Lidt senere kom Tina og hendes mand.

Det blæste en hel del, men sådan er det jo ved Vesterhavet. Også lidt koldt, men det gik. Vi begyndte på stranden og så kom heste trailerne. Jeg (og også de andre) var noget spændte, for ingen af os havde set hesten IRL før. Og de trak ham ud og jeg siger dig, han var stor, sort og FLOT – WAUW. Jeg stod stadig på stranden og begyndte at hoppe af glæde. Familien der kom med ham (Markus hed hesten) var rigtig søde og rar.Først fik han lov til at se sig omkring på stranden og dernæst hilse på mig. Min kjole var ret stor og den flagrede meget i vinden, men Markus var helt tryk. Først gik ejeren rundt med ham og så tog jeg over… Havde en snor i ham. Senere blev han sadlet op og så skulle det spændende ske, om jeg overhovedet kunne komme op med ham i min kæmpe store kjole. De havde en stige med og så gik det. Men den "skide kjole" var meget i vejen HA HA… heldigvis fik vi rettet på den og af sted det gik. Ejeren trak mig rundt først og der gik ikke lang tid før jeg selv havde mod på at ride rundt på stranden og i vandet.
Tina og manden tog billederne og fortalte hvilken retning osv. jeg skulle ride og kigge hen. Ingen af dem er hesteelskere, men de gjorde det sgu godt. Skal lige siges at Markus var meget stor i forhold til Tina og jeg.

Sanne stod klar med hendes vidunderlige hårpynt og af og til skulle der byttes rundt. På et tidspunkt stod jeg ved siden af Markus og så nikkede han mig en skalle så hårbøjlen fløj hen af sandet. Den gik ikke i stykker og jeg kom heller ikke til skade. Små uheld er hvad der kan ske, men nu er jeg heldigvis vant til heste.

Da billederne med Markus var taget, sendte vi dem af sted igen. Og så var det bare mig og stranden igen. Denne gang skulle jeg i vandet… Nå ja, glemte lige at vi havde et par rygepauser indimellem og Sanne havde en kunde, som spurgte om hun måtte blive og kigge på, da hun selv overvejer TTD. Jo det måtte hun da. Men jeg havde af erfaring fra vores bryllup, tænkt, at så få tilskuer som muligt var bedst. Men det gik dog. Der var faktisk mange der stod og kiggede på stranden, Mange lufter hund og der var sommerhuse i nærheden. Men så havde de da noget at tale om til kaffen " Uha vi så en brud med en hest på stranden og hun var tosset og gik også i vandet" HA HA :-)

Det var faktisk slet ikke så slemt at gå i Vesterhavet. Men jeg er også lidt af en viking.
Kjolen bliver aldrig ren igen. Da rødeligt sand og beskidt havvand ikke kan renses af. Sandet sidder alle steder på kjolen, især i syningerne og ved blonde og tyl. Men pyt, jeg fik de billeder jeg ville have. Og skulle jo ikke bruge kjolen igen.
Jeg ville gøre det igen hvis jeg fik muligheden.

Laika trash the dress 2

fotograf: Tina Liv
 

Gode råd til andre der overvejer TTD?

Ikke for mange tilskuer, da man nemt bliver distraheret. Og for mange der snakker til en, og hvor man skal kigge hen, det duer ikke. Lyt til fotografen/fotograferne, de ved bedst.

Tag en snak med fotografen inden, så du er sikker på, du får hvad du vil have. Det ville være synd at "ødelægge" sin kjole på billeder man ikke kan lide.

Tag fx een veninde med, der kan hjælpe med at klæde dig af og på og måske stå klar med en jakke eller tæppe eller varm kakao hvis det er koldt. Sanne fungerede som assistent og det var guld værd. Hun kom med hårpynt, holdte min kjole, hjalp med at klæde mig af og på. Stod klar med min pels når der var pauser, sådan at jeg ikke kom til at fryse. Og kæmpe bonus at hun ville sminke mig og sætte mit hår og låne hendes smykker ud

---

Tusind tak til Laika for at dele hendes historie og ikke mindst smukke billeder med os ♥

comments powered by Disqus
Follow my blog with Bloglovin