Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Etsy - Et finurligt univers

En ting jeg virkelig fik øjnene op for i løbet af min bryllupsplanlægning var internet handel. Jeg har før ofte købt ting over nettet men aldrig haft kontakt til små kinesiske firmaer der knap kan engelsk og jeg havde heller aldrig hverken handlet via eBay eller Etsy. EBay kender de fleste jo nok, men Etsy var jeg faktisk aldrig stødt på før. Det er et fantastisk sted hvis du er på jagt efter skønne og unikke ting/tilbehør til brylluppet! Dog er jeg ikke selv nogen haj til at handle på Etsy og jeg har derfor spurgt Lena Kofod til råds for at være sikker på at I bliver guidet ordentligt ind i Etsys univers. Lena sælger skønne skønne hairpieces på etsy og ved derfor lidt om hvordan man både handler derinde men også lidt om hvordan der er at sidde på den anden side af handlen som sælger.

Et lille udvalg at Lenas skønne kreationer:

SoBrideliciuos hairpiece
SoBrideliciuos hairpiece
SoBrideliciuos hairpiece
SoBrideliciuos hairpiece
Fotograf Tina Liv

Har du lyst til at kigge nærmere på Lenas fine ting, kan du findes hendes Etsy shop HER


Kan du forklare lidt om hvad man kan finde på etsy?

Etsy er en handelsportal for hele verden, hvor man kan finde alverdens ting inden for 3 hovedkategorier: Vintage (ting, der er fra 80’erne eller ældre), handmade (håndlavede ting) og supplies (ting, der bruges til forskellige typer håndarbejde).

Sælgerne er ofte helt almindelige mennesker, der brænder for det de laver. Hvilket i mine øjne gør Etsy unikt og langt mere interessant end fx Ebay. Jeg har selv købt mange håndlavede ting på Etsy, og de har alle haft noget unikt over sig og den der følelse af ”personlighed” som håndlavede ting tit har. Det er noget man ikke kan finde i mere kommercielt producerede varer.

Der findes sælgere på Etsy, der er blevet så store, at det ikke længere bare er en hobby, men en fuldtidsbeskæftigelse. Jeg oplever dog, at det stadig er meget personligt at handle hos dem. Og at de fleste gør alt, hvad de kan for at yde en ekstra god service.

Er der ting man skal være særlig opmærksom på?

Der findes desværre også snyd på Etsy, altså at fx firmaer fra Kina sælger sko, tasker, smykker mm som håndlavet eller vintage uden det reelt er det. Det er imod Etsy’s principper og de bliver selvfølgelig udelukket, når det opdages. Men de vil altid være der, så det er en ting lige at være opmærksom på. Det skal lige siges at selvfølgelig ikke alle sælgere fra Kina, der snyder. Er stødt på flere, der laver reelt og originalt håndarbejde.

Hvis man nu har fundet noget man er interesseret i, hvordan foregår en handel så?

Finder du noget på Etsy du bare må eje, er det lige så nemt som i en almindelig netbutik. Du klikker bare på ”kom i kurven” og betaler – oftest via Paypal. Nemmere kan det ikke være. Det er altså næsten et must at få en Paypal konto

Der er dog til tider at sælger ikke har angivet Danmark som muligt modtagerland i annoncen. Men det betyder ikke du skal give op. Man kan altid kontakte sælgeren og høre om det kan sendes til Danmark. Ofte vil sælgeren så lave en personlig annonce til dig eller ændre i den oprindelige annonce – No problem!

Hvad har man af rettigheder som køber/sælger ?

Når man køber på Etsy er det primært en handel mellem private og desuden oftest uden for Danmarks grænser, så du er ikke beskyttet af den danske købelov. Men som jeg har nævnt er langt de fleste sælgere meget servicemindede, så skulle der opstå et problem, vil de fleste være villige til at finde en god løsning. Man kan selvfølgelig lige tjekke sælgerens ”feedback” og læse deres ”policies”. Begge ting finder du ude i butikkens venstre side.

Skulle det gå helt galt med en handel og går kommunikation med sælger i hårknude, kan man i sidste ende forsøge sig med at åbne dispute via Paypal. Så vil de gå ind og vurdere sagen og om der skal gives penge retur.

Er der nogle sælgere du kan anbefale hvis man er på udkig efter skønt tilbehør til brylluppet?

Nok om alt det – det er heldigvis ikke så tit det sker (har aldrig selv oplevet det). Det er langt mere sjovt at snakke om alt det fantastiske man kan finde på Etsy – og det er et overflødighedshorn af inspiration.

Når du skal finde ting på Etsy, er der flere muligheder. Den traditionelle er at bruge søgefeltet eller gå ind under de forskellige kategorier. Men der er også andre muligheder. En jeg selv først er blevet opmærksom på efter jeg selv blev sælger derinde er ”treasuries”. En ”treasury” er en række produkter sat sammen udfra et specielt tema – alle kan lave treasuries og der er masser af dem derinde. Fordelen er at man kan få et godt overblik og pludselig finder ting, der ikke lige ligger i toppen af søgeresultatet. Temaerne kan være mange forskellige. Prøv fx at søge ”vintage wedding” eller ”boho bride”.

Denne treasury er fx virkelig smuk og inspirerende  og der er mange af den slags.

Du kan finde treasuries ved på Etsy’s forside at klikke på Treasury nederst til venstre under ”Ways to shop”

Nogle af mine egne favoritter på Etsy er
Ouma: http://www.etsy.com/shop/ouma
Kat Swank: http://www.etsy.com/shop/Liaison?ref=seller_info
Ibolya: http://www.etsy.com/shop/ibics?ref=pr_shop_more
Bonzie: http://www.etsy.com/shop/bonzie
The funky Schak: http://www.etsy.com/shop/thefunkyshack?ref=seller_info
Brides First: http://www.etsy.com/shop/BridesFirst?ref=seller_info
Inspirational banners: http://www.etsy.com/shop/inspirationalbanners?ref=seller_info

Men uha, der er så mange, at jeg kunne blive ved og ved og ved… Det er som sagt et overflødighedshorn

Må vi høre lidt om hvordan det selv var at starte op som sælger derinde og hvad der inspirerer dig i dit arbejde med hairpieces?

Jeg sælger jo også selv på Etsy under navnet SoBridelicious. Og det har betydet at jeg først nu rigtig forstår Etsy og hvordan det fungerer – på trods af at jeg har brugt Etsy som køber i mange år.

Jeg startede som sælger på Etsy, fordi jeg i et stykke tid havde lavet forskellige typer hair pieces og følte jeg virkelig havde noget som var smukt og andre ville sætte pris på. Når man laver noget man kan lide og er stolt af, er det virkelig fantastisk at se det blive brugt og værdsat af andre – og der er jo også brug for danske alternativer til alle de andre fantastiske butikker derinde. Der gik dog et godt stykke tid fra min beslutning om at starte, til jeg fik det gjort. Det var mest fordi jeg ville gøre det ”rigtigt” fra start udfra mine egne krav til en inspirerende og god Etsy butik. Specielt på billedsiden havde (og har jeg) brug for hjælp.

Det er ikke svært at starte som sælger på Etsy, hvilket jo netop er grunden til at man kan finde så mange spændende ting og sælgere derinde. Når man er startet kræver det dog en indsats at få gjort opmærksom på sig selv. Så kreativiteten er stor og de sociale medier bruges i stor stil fx blogs, Facebook og Twitter. Faktisk har rigtig mange butikker på Etsy en Facebook side, man med fordel kan besøge og ”synes om”. SoBridelicious har også en facebook side, der bruges til at vise mine hair pieces på rigtige brude og til promotion af fx nye ting – og selvfølgelig en smule hyggesnak. Det er en god mulighed for at lade andre lære en lidt bedre at kende og vise lidt mere end det man kan på Etsy.

Når jeg arbejder på et nyt design til et hair piece, ved jeg ikke altid hvordan det skal se ud. Jeg lader mig inspirere af de materialer jeg har og selvfølgelig er min egen holdning til hvad der er smukt. Jeg ser masser af hair pieces på Etsy, som giver mig ideer til nye SoBridelicious projekter. Jeg har min egen idé om, hvad der er hot og hvad der er not – jeg er absolut ikke til main stream og forsøger selv at skabe nye veje og gøre tingene på min måde. Det er noget af det vigtigste for mig og essensen af Etsy – man skal elske det man laver, så tingene bliver unikke og får personlighed.

Skriv en kommentar

Vintage Bride

I november måned dumpede denne invitation ned i min lille postkasse. Den var fra Jannie og Maria til åbning af Marias Vintage Bride butik her i København. Jeg kendte ikke så meget til butikken da den før lå i Jylland, men havde dog godt hørt rygtet om at butikken havde de skønneste vintage brudekjoler. Så selvfølgelig måtte jeg afsted til dette skønne event for champagne, lækker mad og smukke kjoler siger jeg ikke nej tak til ;)

vintage bride invitation 
 
Jeg brugte et par skønne timer i Jannie og Marias selskab med at se på smukke headpieces og lækre vintage kjoler :) Butikken er virkelig skøn, romantisk og stemningsfuld og jeg ærgrer mig da lidt over butikken ikke lå i København da jeg var ude at prøve kjoler i sin tid for de er godt nok smukke.
 
Lidt billeder fra butikkens åbningsdag skal I da ikke snydes for! Billederne er taget af fotograf Amanda Thomsen.

Åbning af vintage bride
Vintage bride brudekjoler
Jannie baltzer headpieces hos vintage bride

Og nu jeg er i gang med at fortælle lidt om Vintage Bride, er jeg da nødt til at bringe den her lille historie op!  Kristine vandt nemlig for kort til siden 15.000 kr. til en brudekjole fra Vintage Bride! Hvilken drøm, det sker jo altid for alle andre, men for Kristine blev det simpelthen virkelighed. Jeg har stillet Kristine lidt spørgsmål om det at prøve kjoler hos Vintagte Bride og hørt hende om hun har nogle råd til andre der står og skal ud og prøve.

Hvordan var din oplevelse med prøvning af kjoler hos Vintage Bride?

Jeg havde store forventninger til at besøge Vintage Bride. Jeg havde været med til åbningen af Vintage Bride i november 2011 og jeg var så forelsket i hendes flotte flotte kjoler og i selve boudoiret og den varme stemning man blev modtaget med. Både Maria, indehaveren af Vintage Bride, samt Jannie Baltzer, som også udstiller i Vintage Bride var begge meget åbne, søde og ægte. De spurgte ind til mit kommende bryllup og man følte sig virkelig velkommen. Jeg tog hjem derfra med en følelse af: "min kjole må godt være derfra", haha.

Jeg vandt via en konkurrence på nettet en kjole fra Vintage Bride til en værdi af 15.000. Det var en fantastisk gave for mig, for jeg havde nok ikke regnet med at ville bruge så mange penge på en brudekjole.

Så kom dagen, hvor jeg skulle besøge Vintage Bride første gang som kunde. Jeg havde taget min veninde med. Når man prøver kjoler hos Vintage Bride, har man hele boudoiret for sig selv og det er virkelig en luksus. Man føler sig som en prinsesse for en dag. Det var mærkeligt, at det kun var mig, der var fokus på. Vi fik te og chokolade og Maria gav os information om de forskellige designere og viste et udpluk af deres kjoler (det er forskelligt, hvad hun har hængende hjemme af kjoler).
Derefter satte vi os ned og kiggede i forskellige kataloger for at få et indtryk af, hvad jeg syntes var pænt og hvad Maria havde forestillet sig kunne være pænt til mig og min kropstype. Normalt foregår det sådan, at man kigger på de kjoler, hun har hjemme og finder inspiration i katalogerne. Det kan være, at flere besøg er nødvendige for at beslutte sig for den endelige kjole. Når man så har besluttet sig for en kjole, bestiller Maria den hjem :)

Mens vi sad der på sofaen foreslog Maria, at jeg kunne prøve en kjole, som hun havde hjemme og det gik jeg med til.

Da jeg ikke er gift endnu kan jeg ikke afsløre kjolen, men den er helt vidunderlig! Og jeg fik lov til at danse rundt i den længe. Mens jeg havde KJOLEN på, prøvede jeg forskellige slør og headpieces fra Jannie Baltzer. Det var en meget overvældende oplevelse. Jeg havde jo ikke regnet med at finde kjolen ved første besøg.

Prøvede du forskellige stile eller vidste du med det samme hvad du gik efter?

Jeg havde en anelse om, hvad jeg gerne ville have (igen, jeg tør ikke gå i detaljer pga. jeg ikke er gift endnu:) ), men havde besluttet mig for at være åben overfor forslag. Det fortryder jeg ikke. Maria havde gjort sig nogle tanker om, hvad hun synes kunne være pænt og hun har jo set mange brude i forskellige kjoler, så lyttede til hendes ekspertråd :) Kjolen er noget anderledes end jeg umiddelbart havde forestillet mig.

Hvordan føles det at prøve KJOLEN og var du på noget tidspunkt i tvivl?

Jeg var slet ikke i tvivl. Den var så perfekt og det var et stort øjeblik! Jeg havde prøvet en kjole et andet sted før, og der havde jeg ikke den samme følelse. Det her var bare rigtigt, og at se ens krop blive præsenteret på den bedst mulige måde var helt fantastisk :-D

Gode råd til kommende brude der skal ud og prøve kjoler?

Jeg brugte lang tid på at undersøge forskellige typer af kjoler. Både på nettet, i kataloger og ved at komme på uventet besøg hos brudekjoleforretninger.
Jeg tror det er rigtig vigtigt, at man gør sig nogle overvejelser, men samtidig også er åben overfor forslag, for man har jo aldrig prøvet at være i sådan en slags kjole før.

Desuden købte jeg nyt undertøj. Til prøvningen havde jeg sømløse trusser på (det kan være nødvendigt, hvis man vil prøve en slim-kjole) og en stropløs BH. Jeg fik også anbefalet, at man ikke har fået meget make up på, så man ikke ødelægger de fine kjoler.

Et andet godt råd er, at man ikke prøver for mange butikker samme dag. Jeg tror det er vigtigt, at give sig selv lov til at nyde øjeblikket hvert enkelt sted og fordøje indtrykkene når man kommer hjem.

Det er også vigtigt, at man gør sig nogle overvejelser omkring økonomien. Hvor mange penge, vil man give for en kjole, så man kan tale realistisk og åbent med sælgeren omkring det. Her var Maria fra Vintage Bride meget åben og sød.

Skriv en kommentar

Bryllupsrejse - Det indiske ocean

Gud hvor er det koldt i dag! Det er jo helt vild sådan en kulde der er over hele Danmark lige nu. Men er der så noget bedre end at drømme sig ned til sol og varme og ferie? Noget af det skønneste ved at blive gift er selvfølgelig den efterfølgende bryllupsrejse! Det var i hvert fald noget vi så meget frem til. Vi elsker at rejse, så vi var ikke i tvivl om at der også skulle bruges en god bunke penge på at komme et fedt sted hen og slappe af efter brylluppet.

I 2010 udgav bryllupsmagasinet denne top 10 over bryllupsrejse destinationer:

10 topdestinationer for bryllupsrejsen:

• Maldiverne
• Seychellerne
• Mauritius
• Bali
• Rom
• Thailand
• New Zealand
• Australien
• Brasilien
• Grækenland

Om det stadig forholder sig sådan ved jeg ikke, men det har nok ikke ændret sig synderligt. Vi endte faktisk selv med at vælge toppen af poppen nemlig Maldiverne, og der var bare for lækkert. Helt generelt kan man vist sige at det er lækre strande der trækker mest i folket hvilket jeg sagtens kan forstå efter en lang og hektisk bryllupsplanlægning hvor der ikke har været meget tid til afslapning, så kan lidt afslapning sydpå altså godt foretrækkes. Vi var dog ikke selv helt overbeviste om  at vi kunne tilfredsstilles med bare at ligge på en strand i 14 dage, så vi krydrede turen med et ophold i Dubai. Grunden til vi valgte et sted som Maldiverne var nok at hvornår skulle man ellers gøre det. De andre steder var destinationer vi sagtens kunne finde på at besøge på en normal sommerferie, men et sted som Maldiverne tror jeg ikke umiddelbart vi ellers ville tage til. Men fordi det var det mest rigtige at gøre for os er det selvfølgelig ikke sikkert det er det rigtige for andre ;) Det afhænger jo utrolig meget af hvad man bryder sig om og hvad man drømmer om. Jeg må da indrømme jeg altid har drømt om Hawaii! I mange år troede jeg da det var det eneste mulige sted at holde en ægte honeymoon, men efter jeg sammenlignede de to steder fandt jeg ud af at jeg egentlig mest var til Maldiverne, så Hawaii må blive en anden gang!

Men hvad er egentlig forskellen på Maldiverne, Seychellerne og Mauritius som måske umiddelbart minder meget om hinanden og alle 3 pryder top 3 over honeymoon-destinationer. Her prøver jeg at give et lille overblik som forhåbentlig ikke er for farvet af at vores klare favorit er Maldiverne. Informationen stammer meget fra egne oplevelser og fra Nyhavn Rejser som vi købte vores rejse igennem.

Maldiverne
Maldiverne består af en masse små øer som hver udgør deres eget lille ressort. Dvs. du har adgang til hele øen. Øernes størrelse varierer meget, men de er dog alle mulige at gå rundt om mange gange om dagen ;) På de fleste ressorts er det muligt både at bo midt på øen, på stranden eller i bungalows ude over vandet – og det var netop derfor vi valgte Maldiverne, vi VILLE bo ude over vandet, og det var fantastisk- lidt dyrt men solopgangen var fantastisk og alle pengene værd! Maldiverne er ikke billig og vi gav omkring 50.000 for 9 overnatninger. Men der er stor prisforskel på de forskellige øer, så der er mulighed for at finde noget billigere eller langt dyrere! Jeg vil ikke anbefale at tage børnene med på Maldiverne, enkelte gjorde det, men jeg synes simpelthen øerne er for små, ville dø af kedsomhed hvis jeg var barn, og hele atmosfæren oser af honeymoon så ikke det bedste sted til en børneferie. Du kan rejse året rundt, men bedste periode er fra november til april hvor klimaet er bedst. Hele året rundt er der dog ca. 30-32 grader. Der er mulighed for at se store djævlerokke og hvalhajer, men så skal du rejse uden for højsæsonen i juli-september. Rejsetiden til Maldiverne afhænger meget af hvilket selskab man flyver med, men regn ca. med 14-20 timer inkl mellemlanding.

bryllupsrejse Maldiverne   
Billeder fra www.nyhavnrejser.dk og www.Kuramathi.com

Seychellerne
Seychellerne er vel egentlig mest kendt for at være det dyreste sted af de 3 destinationer. Nogen af verdens bedste strande ligger her. I stedet for at bo i små private hytter som var Maldivernes speciale er det her muligt at bo på større hoteller/ressorts. Derfor er Seychellerne også mere børnevenlig end Maldiverne. Øerne er frodige og har et spændende dyre og naturliv. Du kan rejse til Seychellerne hele året, men øernes frodighed kræver regn, og den kommer primært i januar og februar. Maj til september er de tørreste måneder og gennemsnits temperaturen ligger på ca. 26-28 grader. Vælger man Seychellerne kan man regne med en flyvetid på ca. 14 timer inkl. mellemlanding.

Bryllupsrejse Seychellerne
Billeder fra www.nyhavnrejser.dk

Mauritius
Her kan der være gode rabatter at opnå. Vi fik at vide at bruden nogle steder kan få op til 100% rabat hvis det er honeymoon, og det er jo værd at tage med. Dog er Mauritius måske en anelse mindre luksus end seychellerne og Maldiverne, men strandene er lækre og hotellerne er bestemt det samme. Vejret på maldiverne er dog svingende. De bedste måneder skulle være marts, april, maj, oktober og november. Her kan man forvente 25-32 grader. Januar og februar er ”kolde” med omkring 18-24 grader. Sommermånederne juni, juli og august er varmest, men også her hvor heldagsregnen og evt. cykloner kommer.  På Mauritius bor du også på store hoteller med pools og der er god mulighed for at underholde eventuelt medbragte børn. Er man til golf-ferier, skulle Mauritius indeholder flere større golfbaner af høj kvalitet.

Bryllupsrejse Mauritius
Billeder fra www.nyhavnrejser.dk

Håber at den lille gennemgang af hver destination kan være med til at skabe lidt overblik over hvad man mest er til hvis man står over overvejer en af disse destinationer. En af dagene lover jeg at vise lidt billeder fra vores egen bryllupsrejse og komme med lidt tips til hvis man overvejer Maldiverne som sin bryllupsrejse destination!

Skriv en kommentar

Jannie Baltzers 2012 kollektion

Så er Jannie Baltzers nye 2012 kollektion på gaden og det er vist ingen hemmelighed at jeg er vild med hendes kreationer og headpieces generelt. Synes virkelig de er smukke, og meget forskellige - noget for enhver smag og ethvert look. Den gennemgående tråd må siges at være lækker vintage og chik boheme - love it ♥ Den store inspiration som hun tidligere har fotalt om som er 20'erne og et gyldent look går igen i langt de fleste af hendes nye kreationer, og de gyldne farver skaber et flot twist til det ellers så hvide look. Alle kreationerne kan købes på www.janniebaltzer.com hvor priserne også oplyses.

Hvilken er jeres favorit?

Jeg er personligt vild med nummer 4, synes måden den sidder på er så fantastisk. Underspillet og alligevel så fangende da den dækker noget af ansigtet. Men nummer 12 og 14 er jeg altså også helt vild med, wauw! Elsker det bløde slør, så lækker afslappet boheme. Hvis jeg stod med en vintage brudekjole (og vel og mærke skulle giftes igen ;) )var valgtet nok faldet på en af dem!

Jannie Baltzer 2012 kollektion
Fotograf: Sandra Åberg

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin