Simpelt takkekort
- Emne: Mine diy-projekter
- Forfatter: Mette
2012 sommerbryllupperne er skudt i gang, men bare fordi brylluppet er ovre mangler der stadig et af de helt store DIY projekter - takkekort! Har I mange at takke kommer her et simpelt bud på et nemt og hurtigt takkekort.
Du skal bruge følgende redskaber:
Linial, falseben, skæreunderlag og en god kniv (papir/karton og printer)
Sådan laves takkekortet
Takkekortet er simpelt og kan printes på tykt papir/karton. Det måler 14x28 cm, og bukkes så på midten så det foldede kort fylder 14x14 cm - så passer det i de fleste standard kvadratiske kuverter på markedet.
Jeg har brugt følgende skrifttyper: Den store skrift er "scriptina" og den mindre er "champagne & Limousine".
I den nederste halvdel af din ramme på 14x28 cm indsætter du et valgfrit billede og en tekst. Print og skær til.
Efter at have skåret ud og falset langs midten bukkes kortet og er nu klar til at blive sendt. Om man i forvejen har skrevet teksten på computer og sat ind eller man skriver i hånden er en smagssag omkring stil og personlighed. Man kan evt lave en standard tekst på computeren og tilføje en personlig tak i hånden til sidst.