Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

How to: Fotovæg

Undskyld! Jeg har vist forsømt bloggen lidt denne her uge. Har haft så tralt så travlt. Men nu er det fredag og weekend og dermed lidt overskud i tid! Jeg har sammenbikset en lille gennemgang af hvordan man laver sin egen fotovæg. Vi brugte et par dage på det og det kræver altså god plads. Vi rykkede ned i vores kælder hvor vi også havde mulighed for at opbevare pladerne inden de skulle stilles op i svigerforældrenes stue (vi havde fået lov at bruge deres have til receptionen). 

En god idé inden man starter er at lave en detaljeret plan for hvordan man gør tingene og ikke mindst i hvilken rækkefølge. Så er man sikker på at have alle materialer klar og kommer ikke til at lave dumme fejl som ikke kan gøres om. Og så  er det bare guld værd at have en hjælper der ved lidt om det at bygge ting i træ og er vant til at skrue ting sammen, min redning var min far! Uden ham tror jeg aldrig projektet havde lykkes ♥

Held og lykke derude ;)

How to fotovæg

Håber mange af jer har modet på at gå i gang, for det er altså bare en super sjov ting at have til brylluppet. Især hvis man også laver nogle rekvisitter. Men det må blive en anden dag i et andet indlæg jeg fortæller lidt om det ;)

Skriv en kommentar

Free download ♥ Pocket invitation


I forlængelse af videoen i går omkring pocket invitations kommer her en skabelon der kan downloades, skæres/klippes ud og derefter tegnes over på det karton man nu skulle ønske at lave invitationen i.

Det var denne skabelon jeg lavede til mine egne bryllupsinvitationer:

Pocket invitation


Free download - skabelon ♥

HENT DEN HER

(hentes som pdf format)

Skriv en kommentar

How To: Pocket invitations

Jeg har flere gange lavet guides til at lave lommeinvitationer da jeg får flere og flere spørgsmål omkring hvordan jeg lavede mine egne invitationer. Men selvom jeg synes jeg egentlig har lavet nogle rimelig udførlige billedguides får jeg stadig spørgsmål omkring det, så tænker at en video måske er løsningen. Når jeg selv folder invitationer gør jeg de ”free-hand” som i kan se på videoen, men kan man bedst lide at skære efter en skabelon lover jeg at ligge en op på bloggen en af de kommende dage.

Papiret jeg har brugt er sådan noget scrap papir fra Panduro Hobby, det måler ca. 30x30, men faktisk klipper jeg så meget af at invitationen godt kunne være på en A4, jeg har bare ikke lige noget A4 karton hjemme. Invitationen ender med at måle ca. 14x14 cm.

Materiale oversigt:

♥ Karton
♥ Kniv
♥ Stållineal
♥ Skæreunderlag
♥ Dobbeltklæbende tape
♥ Saks
♥ Blyant
♥ Falseben

Husk at du under DIY redskaber kan få forklaret lidt om de vigtigste værktøjer.

Skriv en kommentar

Cup Cake wrappers

Der findes tusindvis af fine forme, men ofte når de er bagt er de knap så flotte, derfor synes jeg ideen med cup cake wrappers er fantastisk. De kan købes mange steder men kan faktisk også laves billigt selv. Jeg har købt noget fint papir og en lille udstanser i Panduro hobby som jeg har tegnet skabelonen over på. Har man et monogram i forbindelsen med brylluppet kunne man lade det gå igen på wrapperen ved selv at designe dit eget papir og printe det ud. Brug gerne 120g eller 160g papir for at formen ikke bliver for slatten hvis der udstanses i den. Det er ikke nødvendigt at bruge karton.

Materialer

- Papir ( mit er fra Panduro hobby)

- Saks eller kniv og underlag

- Dobbeltklæbende tape (Fås i mange størrelser i Panduro hobby)

- Udstanser

Fremgangsmåde

Tag en af de muffinsforme du har brugt og klip ud, nu har du formen du skal bruge. Tegn den over på et stykke papir og klip ud. Læg et par cm til i toppen hele vejen over så du har noget at lave mønster i. Nu har du en skabelon der passer nøjagtig til den type forme du har brugt.

Overfør skabelonen til papiret og klip/skær ud. Inden den klippes til i enderne er det en god ide lige at teste rundt om en muffinform at den passer i omkreds. Klip til. Husk at der lige skal være en ekstra centimeter til at lime på.

Cup Cake wrapper 1

Inden den limes sammen kan du nu udstanse mønstre eller klippe en sjov kant i toppen eller måske bare lade den være hel simpel.

Tape med dobbeltklæbende tape enderne sammen og klip dem evt. lidt til hvis de ikke passede hundred procent.

Cup cake wrapper 2

Skal du ikke bruge alle formene nu er det nemmest at gemme dem usamlet så fylder de mindst og du vil have nogle på lager til den næste fødselsdag eller hvad der nu kræver flotte cup cakes :)

Skriv en kommentar

How to: Cake Pops

Så gik det meste af lørdagen med at få lavet Cake Pop. Må være ærlig og indrømme at jeg troede at det var hurtigt overstået, men det tog altså lidt tid. Men jeg er overrasket over hvor nemt det var. Selvfølgelig blev nogen kønnere end andre, og ja nogen faldt helt fra hinanden, men synes faktisk det gik okay. Man kan nok godt se på dem det var første gang jeg prøvede, men må jo bare prøve nogle flere gange.

Alle ingredienserne (undtagen kagen og osten) er købt hos specialkøbmanden som har butikker over hele landet – men er der ikke en i nærheden af dig har de også en netbutik! Vil dog sige at mange af tingene fås meget billigere i Føtex, men jeg elsker bare at handle i sådan nogle specialbutikker selvom det hurtigt bliver dyrt…

Ingredienser til at lave cake pops med:

DIY pop cakes ingredienser

Billeder af de færdige cake pops:

cake pop

Vejledning:

Selve DIY guiden med billeder af fremgangsmåden findes fremover på bryllupsklar.dk her

Tip:

Det er en god ide at have noget at stille cake poppene i så de ikke vælter når de efterfølgende skal tørre og i køleskabet. Jeg købte en flamingoplade i Silvan til 35 kr. som jeg skar i mindre stykker og lagde i 3 lag, derefter lavede jeg huller med en af pindende så den var klar til at blive fyldt med Cake Pops. Det er nemmest at lave hullerne INDEN der er en Cake Pop på toppen ;)

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin