Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Sweet Love Favours

Dette er nok et af de indlæg jeg er mest stolt over indtil videre, har virkelig lagt nogle kræfter i denne her, og ærgrer mig lidt over ikke selv at få brugt den til brylluppet, men det er jo så nemt at sige bagefter ;)

Tænker de enten kan bruges som favours – evt. med navn på så de kan bruges som bordkort også eller i forbindelse med en lækker slikbuffet :)

Jeg har valgt her at lave dem med bolcher og med brændte mandler – nogen synes nok at brændte mandler hører mest vinterhalvåret til, men altså jeg spiser dem gerne hele året! For dem af jer der ikke har prøvet at lave hverken bolcher eller brændte mandler før så må jeg sige det er ret nemt – i hvert fald nemt at kigge på manden gør det ;)

 Sweet love favour

Opskrifter på både bolcher og brændte mandler kan nu findes på bryllupsklar.dk HER

Skriv en kommentar

Free download ♥ Favourbox


Som jeg lovede i går i dette indlæg så er her skabelonen på min favorbox. Og jeg undskylder altså den er lidt grim. Det var en skabelon jeg selv lavede ved at sidde og prøve mig frem 1000 gange til jeg synes den var perfekt, så den er kun lige tegnet om med kuglepen og scannet ind på bedste vis :)

Hent skabelonen HER

Derudover er der også lige en skabelon her på en hel almindelig firkantet box, dem som man foldede tilbage ifolskeskolen hvis nogen mere er til den slags.

Hent skabelonen HER

Skriv en kommentar

Favourboxes

Jeg har fået en forespørgsel på mine favourboxe jeg havde til brylluppet og om jeg ikke ville fortælle lidt om dem og det vil jeg da meget gerne :)
 
Favour traditionen går generelt ud på at man laver en form for små gaver til sine gæster, dette er meget brugt i USA og sikkert også i mange andre lande, og er også godt på vej frem i Danmark. Favours kan være mange forskellige ting som småkager, hjemmelavet syltetøj eller måske et billede af brudeparret. Jeg lavede selv små æsker (skal nok få lagt en skabelon op snart under free downloads!) med et lille survival kit til middagen/festen. Hver æske indeholdte tandstikker, plaster, personlig chokolade, mint pastiller og hovedpine piller til dagen efter ;)
 
Æskerne blev samtidig brugt som bordkort. Jeg havde købt nogle personlige bånd med navn og dato som jeg satte på toppen. Båndene er købt på eBay - søg på personalized ribbons.

Materialer:
Karton
Kniv
Skæreunderlag
Falseben
Dobbeltklæbende tape

favorboxes

Skriv en kommentar

Free download ♥ Cupcake skilte

Skabelon kan hentes HER ♥

Masser af forskellige skilte til eksempelvis cupcakes – kan også bruges til fødselsdag og andre finurlige fester :) Et af skiltene har jeg ladet være tomt, her kan du fx indsætte monogram, dato, navne eller andet der passer ind i jeres tema  ♥

Det kan være en god idé at printe på lidt kraftigt papir.

cupcake skilte

Skriv en kommentar

Bryllupskage

Et af de større og mere omfangsrige projekter jeg hoppede ud i til brylluppet var bryllupskagen! Havde øvet mig en del gange, men var stadig godt nervøs over det. Den skulle laves i tre lag og det havde jeg aldrig prøvet før, men havde forhørt mig godt rundt omkring! Imellem hvert lag var der kagepap og jeg har brugt pinde som bærende element i hvert lag (ikke det øverste selvfølgelig). De fleste af mine ingredienser er købt hos www.kagebutikken.dk

Tidsplan

Pynten (blomsterne) blev lavet af fondant jeg havde indfarvet sort (husk at bruge pastafarve når man indfarver fondant). Lavede dem ca. en måned før og havde dem i små lufttætte beholdere ved stuetemperatur.

Bundene blev bagt ca. 14 dage før og frosset ned med film omkring. Jeg brugte denne opskrift fra bageskolen. Jeg lavede 3 bunde på 18 cm, 3 bunde på 25 cm og 3 bunde på 32 cm. (kagen var til ca. 50 personer). Vi havde ikke nok bageringe, så et tip kan være at tage noget karton og folde rundt om og binde en snor rundt om så den bliver holdt på plads, det fungerer fint til når kagen skal stå på køl og sætte sig - selvfølgelig ikke god til at bage bundende i i ovnen ;)

Torsdag
Torsdag morgen tog vi bundene ud.  Fyldet blev lavet om formiddagen og stod på køl en halv dag. Derefter blev kagerne lagt sammen og stod et par timer på køl for at sætte sig. Om aftenen blev de smurt op med smørcreme og ind på køl igen. Inden vi gik i seng blev der så lagt fondant på alle 3 lag – puha en dag ;) opskriften på smørcremen kan ses længere nede i min step by step guide der kan downloades :)

Bryllupskage guide dag 1

Fredag
Fredag blev kagen samlet og pyntet og igen på køl og stod bare og ventede på at skulle spises lørdag :)

Bryllupskage guide dag 2 

Har du selv mod på at lave din egen bryllupskage har jeg her lavet en guide lige til at følge med både billeder fremgangsmetoden samt indkøbsliste.

Den kan hentes som .pdf HER

VIl lige gøre opmærksom på at denne her opskrift/guide IKKE er fra da jeg lavede bryllupskagen men blot en af øvekagerne.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at sende det som en kommentar, så vil jeg svare så godt som muligt ♥

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin