Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Køb af brudekjole

Sikke noget vejr! Dagens indlæg skulle være postet i går, men altså altanen vandt og den kalder igen så må hellere komme i gang!

Hvornår skal man ud og kigge?
De fleste af sommerens brude har nok allerede kjolen på plads, men hvornår skal man egentlig begynde at se på kjole og kan man overhovedet være for tidlig ude? Om man kan være for tidlig afhænger mest af hvordan man er som person. Har man nemt ved at ændre mening og stil er det nok en god ide at vente, men ikke for længe! Vil man have det største udvalg skal man starte ca. 7-8 måneder før. Mange kjoler kan tage 4-5 måneder om at komme hjem og der skal helst være god tid til at få den tilrettet også. Jeg købte selv min kjole i november og skulle giftes i juni, det var meget passende og der var tid til at kjolen lige blev en måned forsinket uden jeg fik stres ;) Men bare rolig, har man ikke 7-8 måneder skal det nok gå, mange kjoler kan ofte komme hjem på kortere tid og det er jo også muligt nogen gange at købe en kjole der er på lager.

Skal man bestille tid?
JA. Langt de fleste steder er det nødvendigt og det er ganske rart. Der bliver som oftest afsat mellem 1-2 timer hvor ekspedienten derfor kun skal koncentrere sig om dig og ikke udefra kommende kunder.

Er brudekjoler overhovedet på udsalg?
Mange brudekjolebutikker holder udsalg når der er lavsæson, så husk at holde øje med tilbud hvis budgettet ikke er så stort på kjolefronten, man kan ofte spare mange penge :) Ofte er det sidste sæsons kjoler der kommer på udslag for at gøre plads til de nye kollektioner, men en 2011 model kan også være super flot i 2012.

Må man tage billeder?
En af de ting man skal være opmærksom på når man prøver brudekjoler er at det ikke er alle steder man må tage billeder. Egentlig kan man jo godt forstå dem og det er jo for at undgå folk bare tager ud og prøver kjoler og tager billeder uden reelt at skulle købe, og så selvfølgelig for at undgå kopier, men alligevel synes jeg det er ærgerligt. Jeg var flere steder og prøve kjole, nogen steder måtte vi tage billeder andre steder og andre steder ikke. Da jeg efterfølgende sad hjemme og tænkte over hvilken det skulle være så var billederne en KÆMPE hjælp! En dag kan jeg det være jeg viser nogen af de kjoler det IKKE blev, for når man sådan kommer hjem og ser billeder er det bare så nemt at se hvad der klæder en og hvad der ikke gør! Så husk at sørge for at tage billeder – hvis det altså er tilladt.

Er tilretning nødvendig?
Hvad jeg ikke vidste da jeg kiggede på kjole var at tilretning er meget normalt og hurtigt kan blive dyrt. Men det er helt klart prisen værd. Hvad er det værd at give 10.000 kr. for en kjole der ikke sidder perfekt. Men husk derfor at finde en kjole der ligger under budgettet for tilretningen kan nemt koste et par tusinde hvis der skal laves meget. Prisen på tilretning afhænger ligesom alt andet af hvem man vælger at få gjort det hos og ikke mindst hvilken type kjole man har. En enkel kjole er meget billigere end en kjole i flere lag med både blonde og tyl. Min tilretning kostede 2500 kr., kjolen blev syet ind i taljen og ved bryst, der blev fjernet lidt perler under armene og syet hægter og ophejs i så slæbet kunne hæftes op :) fik det gjort hos Frederiksberg skrædderi og var yderst tilfreds :)

Hvad skal man have på/med?
En god ide kan være en stropløs bh, også selvom du ikke regner med at kjolen skal være uden stropper. På langt de fleste kjoler vil de se lidt fjollet ud med almindelige bh-stropper der ikke følger kjolens snit. Er man en lille smule genert er det en god ide at finde mormortrussen frem, ikke sexet men meget praktisk. Ekspedienten må nogle gange liiidt tæt på for at få alle kjolens lag til at sidde pænt. Har du allerede købt skoene kan det være en ide at tage dem med, eller nogen i sammen højde. Det er dog ikke nødvendigt da kjolen sikkert skal tilrettes i længden alligevel, og ofte kan man låne sko. De fleste brudekjolebutikker vil også sætte pris på at du ikke har for meget makeup på da det kan smitte af på kjolen, jeg synes dog personligt at det er rart at have lidt på og måske gjort lidt ud af håret også - det er nemmere at forestille sig kjolen på dagen hvis man ikke ligner en der lige er stået op ;)

Må man tage nogen med?
Har endnu ikke oplevet noget sted hvor man ikke måtte have nogen med. Det kan være rigtig rart at have nogen med der kender dig og der tør sige sin mening. Pas dog på ikke at have for mange med, det kan måske forvirre mere end gavne.

Standardstørrelser?
Er det muligt at prøve kjoler hvis man ikke er en standardstørrelse? Selvfølgelig! Der er kjoler til alle. MEN det er dog ikke sikkert de har kjolerne hjemme i alle størrelser. Det var meget få steder at jeg faktisk kunne prøve en kjole der passede perfekt fordi jeg ikke er så stor. Nogen steder kom der klemmer i ryggen andre steder måtte de stå og holde den sammen. Og det er jo nøjagtig det samme problem hvis man er lidt for stor, så kan det være den ikke kan lukkes helt. De fleste brudekjolebutikker er dog vant til at håndtere dette "problem" og det er jo trods alt sikkert de færreste der passer en stangmodel helt perfekt. Hør evt. butikken om størrelser når du bestiller tid.

Men selvfølgelig ikke et indlæg om brudekjoler uden at vise lidt billeder. Et af mine absolutte favoritmærker indenfor brudekjoler er Maggie Sottero, som jeg også selv blev gift i, de fås ikke mange steder men house of brides i Taastrup forhandler dem. De har vundet priser for bedste pasform og det kan absolut mærkes når man har dem på. I skal selvfølgelig ikke snydes for lidt skønne billeder. Den øverste kjole var den jeg selv bar på dagen :)

 Maggie Sottero brudekjoler

Skriv en kommentar

Mit bryllup ♥ Accessories

Flere har spurgt ind til bl.a mine smykker på dagen, så her kommer lige en gennemgang af hvad det var jeg bar og hvor det kan købes :)

Mine smykker

Armbånd og øreringe er begge fra Dyrberg/kern. Øreringene er vist nok udgået, men jeg ved ikke om man kan være heldig stadig at finde dem nogen steder. Jeg er super glad for dem i hvert fald og bruger dem stadig meget.

Pris øreringe: 550 kr.
Pris armbånd: 850 kr.

Det sidste billede er af min vielsesring og min forlovelsesring. Jeg bar ingen halskade.

mine smykker til bryllup

Headpiece

Jeg bar ikke slør men headpiece fra Jannie Baltzer.

Modellen hedder Agnes og koster EUR 255 - hvilket svarer til ca. 1.900 kr. Der er både kam og clips på indersiden af headpiecet så det sad godt fast og faldt ingen vegne, er super glad for det og bruger det stadig til fest :)

Der findes billeder af hvordan jeg bar den bl.a. HER

headpiece til bryllup fra jannie baltzer

Strømpebånd

Som traditionen foreskriver havde jeg selvfølgelig købt et strømpebånd, dog fik jeg aldrig rigtig gået med det. Det var meningen at jeg ville have taget det på efter kirken men glemte det. Da der blev slået på glassene under middagen for at jeg skulle vise strømpebåndet frem, var manden hurtig til at få det på og det var derfor ham der fik lov at vise det frem ;)

Strømpebåndet er købt hos Annies Slør og koster 150 kr.

Min taske

Min taske er købt hos etsybutikken Keepbags. Der findes flere forskellige variationer af tasken. Denne her model koster ca. 300 kr.

min taske til bryllup

Skriv en kommentar

Brudesko fra Debenhams

Hvis nogen undrer sig over bloggen har været lidt stille de sidste par dage er det fordi jeg har været en smuttur i London. Og ikke en tur til London uden at se på sko selvfølgelig. I Debenhams faldt jeg over en masse skønne brudesko som jeg da lige må vise jer

Debenhams brudesko

Én af de ting som Debenhams virkelig var leveringsdygtige i var fine flade brudesko. Jeg synes så ofte brude har svært ved at finde flotte flade sko, og for dem der enten ikke vil være højere end manden eller ikke er vant til at gå i høje sko er mulighederne ofte ikke så store, men Debenhams har altså nogle virkelig fine nogle, og de har en netbutik

Debenhams flade brudesko

Ingen af skoene er ret dyre og den billigste ligger helt nede på 160 kr - så ingen undskylding for ikke at bestille 2 par ;) Der kommer dog sikkert fragt på.

Skriv en kommentar

Bryllupskage med blomster

Et eller andet skulle jeg jo bruge bededagsferien på, og mit "lille" projekt disse helligdage (eller det er vist kun en, men pyt) var at lave en bryllupskage til bryllupsklar.dk.

Hele guiden ses her

Har I lyst til mere har jeg også lagt lidt Behind The Scenes billeder op på bloggens facebookside :)

At lave sin egen bryllupskage kan være en super idé hvis man bare ikke kan få kreative projekter nok, men er du ikke vant til at lave disse kager skal du nok ikke kaste dig ud i det for at spare penge. Indkøb af materialer, prøvekager og måske kurser som jeg var nødt til at tage ender hurtigt med at blive meget dyre, men så har man jo materialerne og færdighederne efterfølgende.

Det tager et par dage at lave en kage (i hvert fald for mig). Til brylluppet lavede jeg kagen torsdag, pyntede den fredag og spiste den lørdag ♥ Man skal nok ikke lave den før torsdag da der er flødefyld i, men jeg synes kun den bliver ekstra god af at stå et par dage.

I denne her kage var der ca. til 20-25 personer afhængig af hvornår den bliver serveret og om folk er kage-sultne ;)

bryllupskage ægte blomster

Og er jeg den eneste der er helt pjattet med det lyserøde fad? Fadet er fra Rice og kan bl.a. købes i Inspiration (det var i hvert fald der jeg købte mit). Prisen er på ca. 270 kr.

rice kagefad

HUSK også at se de tidligere indlæg vedr. bryllupskage:

Sådan pyntes med bær

Sådan lavede jeg min egen bryllupskage

Jeg har også lavet denne vejledning som er lige til at printe og følge:

Step-by-step-guide (PDF)

Skriv en kommentar

Bordhæfte

En smart måde at samle bordkort, menuhæfte og hvem er hvem-oversigt er et bordhæfte. Bordhæftet ligger ved tallerkenen under middagen og kan indeholde alt fra velkomstsange til quizzer om brudeparret.

bordhæfte til bryllup

Jeg har lavet en hel guide på bryllupsklar.dk til hvordan man laver dette bordhæfte fra bunden:

DIY-guide inkl video

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin