Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Free download ♥ Drinkskort

Har du fri bar til brylluppet kan det være en god ide med drinkskort så gæsterne kan få lidt inspiration til hvad de kan blande sig af lækre drinks og cocktails.

Jeg lavede nogle super nemme drinkskort som du sagtens kan lave selv. Det er blot en A4 der er foldet 2 gange og sat sammen med tape. Papiret er noget fotopapir, men det kan jo laves på alle former for tykt papir - dog kan det være smart med noget papir der kan tåle våde fingre ;)

Her er de forskellige drinkskort jeg har haft lavet til vores bryllup:

bryllup drinkskort

Og drinkskort fra vors wedding afterparty som er lavet ud fra samme princip:

bryllup drinkskort 2

Har du brug for et hurtigt drinkskort kan du downloade et færdigt eksemplar her:

DRINKSKORT (PDF)

DRINKSKORT - "wedding afterparty" (PDF)

Indeholder: Cuba libre, racerbil, champagnebrus, laber larve, jægersoldat og brandbil.

Skriv en kommentar

Stylist Anette Laursen

Har du styr på hvordan du bliver top lækker på din bryllupsdag? Lægger du selv makeuppen eller lader du andre om arbejdet?
 
I tilfælde af du hører under sidste kategori kommer her et bud på en super dygtig stylist der kan sørge for du bliver den smukkeste brud.
 
Hun hedder Anette Laursen og hører til i Århus området hvor hun bl.a. samarbejder med kjoledesigneren Marianne Carøe. Jeg har spurgt Anette lidt om hvordan en styling foregår ved hende samt fået lov at vise lidt billeder frem fra nogle af hendes bryllupsstylinger ♥

Anette kan kontaktes på 23 69 10 68 - stylist@anettelaursen.dk

Anette Laursen stylist


hvordan foregår dit arbejde med bruden før dagen?
Inden bryllupsdagen mødes jeg med bruden, hvor hun ofte medbringer inspirationsbilleder. Vi prøver nogle forskellige ting af i forhold til hår og makeup, så jeg er helt sikker på, at jeg ved hvad hun ønsker på selve dagen, så intet kan gå galt. Jeg hjælper også ofte bruden med valg af slør eller hårpynt, nogle gange også smykker og enkelte gange er jeg med inde over valg af kjolen. Alt det sker også på prøve-dagen. Prøven er hos mig i mit hjem.


Hvordan foregår en styling hos dig på selve dagen?
Jeg kommer hjem til folk og jeg afsætter mellem 2 og 3 timer, det er noget vi finder ud af sammen efter prøven.


Hvad er prisen for at blive stylet af dig?
Prisen lægger mellem 2000 og 2500. Det kommer an på hvor meget der ønskes.


Har du et godt råd til at få stylingen til at holde hele dagen?
Jeg bruger forskellige produkter der hjælper med af få makeuppen og håret til at holde. Da jeg startede op snakkede jeg med brudene efter bryllupsdagen, for at høre om de var tilfredse. På den måde fandt jeg ud af, at de produkter jeg bruger/brugte levede op til det jeg gerne ville. Men en ting man ikke kan undvære er en primer til at lægge under øjenmakeuppen. Det er jo en lang dag, og det er vigtigt at bruden holder sig smuk hele dagen. I forhold til håret drejer det sig om at få det rigtigt bygget op, en god hårlak og noget glans.


Hvad er det bedste ved dit job og hvad inspirerer dig?
Det bedste ved mit job, i forhold til at arbejde med brude, er at få lov til at være en del af deres store dag. Jeg synes, det er så skønt at være med til at starte deres dag helt rigtigt. Når jeg er færdig med deres hår og makeup, og de får kjolen på, det er det hele værd. At se glæden i deres øjne.

Til hverdag arbejder jeg jo stort set kun med modeller, så det inspirerende ved at arbejde med brude, er for mig det at kunne være med til at gøre den helt almindelige pige til prinsesse for en dag.


Hvordan tror du 2012 trenden bliver for hår og makeup?
Det er ikke sådan lige at sige hvordan trenden bliver i år, for brude er så forskellige. Men mit bud vil være at den glatte og rene opsætning vil blive, da den altid er smuk til de klassiske piger, og den klæder de smukke blonder, som viser sig rigtig meget på brudekjolerne 2012. Men den lidt tilfældige boheme stil tror jeg også vil vise sig, da vi bliver mere og mere afslappet i vores stil, og godt kan lide det lidt mere tilfældige look. Derfor tror jeg også sløret forsvinder lidt og der kommer mere hårpynt i forskellige udgaver.

Skriv en kommentar

Påfugle invitation

Glædelig "næsten" fredag. Jeg smutter på weekend hjem til familien, og jeg laver derfor lige mit weekendindlæg allerede i dag, mon ikke det går ;) Jeg viser her hvordan man kan lave en lidt større lommeinvitation end vi er vant til, med påfuglefjer som tema - man kan selvfølgelig nemt bruge samme udgangspunkt med andet end påfugle fjer.

Selve invitationen er en lomme invitation som jeg tidligere har forklaret step for step hvordan laves, så her viser jeg bare lige billederne. Bemærk dog at udgangspunktet her ikke er en A4, men et stykke karton der måler 30x30. Det fås i det fleste hobbyforretninger da det er denne type der bliver brugt til scrap bøger. Dette er fra Panduro Hobby.

påfugle invitation til bryllup

Indholdet kan laves på flere måder. Her har jeg lavet den meget simpel og kun sat en side i lommen, men man kan jo sætte alle de informationssider i som man ønsker og enten sætte dem pænt i orden som HER eller mere tilfældig og rodet som HER.

påfugle invitation til bryllup

Invitationen lukker jeg med et papirsbånd. Rundt om papirsbåndet er der sat et grønt satinbånd. Både papiret og satinbåndet er samlet foran med dobbeltklæbende tape. For at skjule samlingen sætter jeg en label på. Jeg har på bagsiden af labelen sat nogle hvide fjer, det kunne jo passende have været små påfugle-fjer, men dem havde min Panduro Hobby  ikke lige nogen af. Båndet glides nu af for at åbne invitationen.

påfugle invitation til bryllup

Skriv en kommentar

I ♥ Louboutin

Hvis et bryllup ikke er anledningen til at købe de skønneste sko, hvad er så? Mine absolut yndlingssko er mine Chrisitan Louboutin stilletter. De er FANTASTISKE at gå i. Selv efter flere timer klager fødderne ikke og jeg skulle ikke engang gå dem til.

Louboutin findes i alle prisklasser og højder, så man er ikke nød til at ende op med et par på 15 cm til en pris på 20.000 som mange tror. faktisk fåes mange af deres stilletter helt ned til 6-7 cm og fra omkring 3.500,- - hvilket jo også er en slat penge for et par sko ;)

Christian Louboution brude stiletter

christian Louboution bridal

www.Christianlouboutin.com er der en online shop hvor deres store udvalg kan ses. Er man mere til at prøve skoen først (hvilket måske godt kan anbefales hvis man ikke helt kender størrelsen, så findes der en fysisk butik her i København. Adressen er Grønnegade 6, og jeg kan klart anbefale en tur forbi - også selvom man bare kigger. De gange jeg har været der har jeg dog ikke set brudeskoene hos dem, men måske de ikke har alle på lager.

Forsåling

Nogle mener det er en dødsynd, men jeg har nu fået det gjort alligevel må jeg indrømme. Den røde bund under forsålen bliver ret hurtigt slidt, og må indrømme den godt kan smitte lidt af hvis den blir våd, det oplevede jeg i hvert fald selv. Jeg valgte derfor at få dem forsålet. Fik sat en lille rødgummi sål på forfoden. Kan anbefale skomager Itkin på Østerbro, han er vant til at arbejde med Louboutin sko, og mine blev rigtig fine. Ikke alle skomager har den rigtige røde sål, så det kan altså anbefales at finde en der har det ;) Farven er selvfølgelig ikke 100 % den samme og er ikke blank men derimod skridsikker - men selvom det godt kan ses en smule så er det altså ikke noget jeg synes gør noget, og man står super godt fast.

Skriv en kommentar

Blossom spring sale

Har du planer på torsdag? Ellers har jeg en idé! Hvad med at smutte forbi Vintage Brides forårs udsalg :)

vintage brude udslag

På denne tid af året er det en god ide at holde øje med udsalg i brudekjole butikker rundt omkring. De mange sommerbrude rundt omkring har efterhånden styr på deres smukke kjoler til dagen og butikkerne holder derfor ofte udsalg når det er "lav-sæson". bare lige et tip. Og en af de butikker der holder forårsudsalg er Vintage Bride på Frederiksberg - en super skøn butik ejet af søde Maria.

Kender du ikke Vintage Bride må du læse disse artiker.

♥ Læs om åbningnen af butikken i November samt Kristines historie om at vinde en brudekjole fra Vintage Bride HER

♥ Interview med ejeren Maria der fortæller om køb af brudekjoler og det at arbejde omgivet af skønne kjoler HER

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin