Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Free download ♥ Flagranke


Start med at print skabelonerne ud. Du kan vælge mellem hele alfabetet eller nogen af de færdiglavede ord jeg har sammensat.

Vælg mellem følgende filer til download:

Alfabetet + 1-9 (4 sider A4, pdf)

Kærlighed (pdf)

Bryllup (pdf)

Love (pdf)

Selvom det næsten giver sig selv, har jeg alligevel sammensat en lille DIY guide der viser hvordan skabelonerne skal bruges.


Materialer

Materialer flagranke

Skæreunderlag

Kniv/saks

Stållinial

Dobbeltklæbende tape

Snor

Pinde

Fremgangsmåde:

start med at printe de valgte skabeloner ud. Skær eller klip de små ruder ud.

Flagranke til bryllup

Ruderne foldes på midten og bukkes henover en snor. På spidsen af ruden sættes et stykke dobbeltklæbende tape. Ønsker du ikke efterfølgende at kunne bevæge det lille flag, kan du sætte tapen i midten så den også går henover snoren.

Mini banner til bryllup


Færdig resultat:

Nu kan du enten hænge det lille banner op, eller du kan fx sætte pinde for enden af snoren og bruge den som cake topper eller dekoration i blomsterne måske.

færdig flagranke


Husk også at du har mulighed for at downloade skabeloner til både ♥ FavoræskerCupcake skilteLabelsInvitationerrekvisitterDoor hangers

Skriv en kommentar

Konvolut Invitation

Hvad med at lave konvolut og invitation ud af samme stykke karton og spare lidt på materialer? Dagens kreative projekt er en invitation jeg har lavet som foldes som en konvolut - men tror nu kun jeg vil undlade en rigtig konvolut hvis jeg afleverede dem personligt, jeg stoler ikke helt på postdanmark ville kunne levere dem uden de går i stykker.

Hele DIY guiden med billeder og video af hvordan man laver invitationen kan ses på bryllupsklar.dk her: DIY-GUIDE

konvolut bryllupsinvitation

Husk også at se de tidligere invitationsguides:

Boarding Pass Invitation ♥ Kvadratisk pocket invitation ♥ Pink pocket invitation ♥

Skabelon til min egen bryllupsinvitation 

Skriv en kommentar

Bryllupsrejse - New York & Caribien

Susanne og Søren valgte at tage på bryllupsrejse til New York og det sydlige Caribien da de blev gift i 2010.  Parret er netop blevet forældre til den sødeste lille pige Anna, og selvom det jo tager meget af deres tid har der alligevel været plads til at fortælle lidt om deres skønne bryllupsrejse, og det sætter jeg virkelig pris på :) Glæder mig til at vise jer endnu en skøn rejse der med garanti kan inspirere andre til at drage af sted mod Caribien – også selvom der skulle komme en lille orkan i vejen ;)

Destination(er):

Først 5 nætter i New York med lækker mad og masser af shopping!

Derefter 8 nætter i den allersydligste del af Caribien, der hedder St. Vincent og Grenadinerne. Vi var først 3 nætter på resort på Bequia, der ligger lige syd for hovedøen. Der var nedgang til privat strand, der var indbegrebet af paradis – især fordi vi havde det helt for os selv!

Dernæst var vi 3½ døgn på en 40 fods katamaran hos et sydafrikansk par i 50´erne. De har sejlet i Caribien i flere år og tager chartergæster med ind imellem som en indtægtskilde. De gør det dog ligeså meget fordi de synes det er hyggeligt og interessant og de har altid kun et enkelt par/familie med ad gangen. Vi får stadig mails fra dem ind imellem J

Vi blev sat af på Union Island, der er den sydligste af Grenadinerne og stort set u-turistet. Vi boede på All inclusive resort i 2 nætter og havde det hele for os selv.

Budget:

21.000 for alle flybilletter og 20.200 for rejsen i Caribien fra vi landede på Bequia til vi forlod Union Island. Det er med fuld pension på båden og på Amerindi Hotel på Union Island - det vil sige 5 ud af 8 nætter.

Vi fandt selv hostel i NY – vi gav 3.600 kr. for 5 nætter.

Antal dage:

14 dage / 13 nætter

Rejsetid:

Vi fløj direkte Kbh – Heathrow - NY – det tog ca. 11 timer inkl. ventetid. NY – Barbados tager 5 timer og Barbados – Bequia tager en times tid i propelfly. Turen hjem via Union Island – Barbados – London – Kbh tog 23 timer inkl. ventetid.

Hvilken dato blev i gift:

8. maj 2010

Dato for bryllupsrejse:

Vi var i Rom i 4 dage lige efter brylluppet (d. 11-15/5), men den rigtige bryllupsrejse var 21/10 – 5/11 2010.

bryllupsrejse caribien 1

bryllupsrejse caribien 2

bryllupsrejse caribien 3

Hvorfor valgte i netop denne destination for jeres bryllupsrejse:

Ingen af os er til 14 dages daseferie på det samme resort – der skal ske noget. Vi ville gerne et varmt sted hen og var ret hurtigt enige om Caribien, selvom vi også overvejede Hawaii – primært fordi det ikke var helt så langt væk. Vi valgte den sydlige del af Caribien, da den slet ikke er så turistet som den nordlige del (Bahamas, De Vestindiske Øer mv.) Vi lavede stop i New York først, da Søren aldrig havde været der og vi begge er glade for storby-ferie.

Hvad var den bedste oplevelse:

Helt klart dagene på katamaran i Caribien – på trods af orkanen Tomas! Det var ren afslapning, ejerne/værterne var vildt søde, vi fik hjemmelavet mad og følte os generelt virkelig tilpas og hjemme. Undervejs snorklede vi flere gange. Først korte ture ud for Bequia – der er det vildeste og flotteste liv under vandet med farvestrålende fisk overalt. Senere snorklede vi med havskildpadder i Tobago Keys og selvom orkanen havde gjort vandet lidt uklart, var det en fantastisk oplevelse, at være så tæt på de fascinerende dyr!

Gik der noget galt:

Tja, det kan man vel godt kalde det… Vi skulle være 3½ døgn på en 40 fods katamaran i Caribien, men endte med at bruge de første 2½ døgn på at ligge for anker på Bequia mens vi ventede på at orkanen Tomas skulle passere. Orkansæsonen var officielt ovre og derudover var det faktisk første gang i 60 år, at en orkan ramte præcis det område. Det var også værtsparrets første orkanoplevelse, hvilket gjorde det endnu mere særligt. Det var selvfølgelig vildt ærgerligt, men vi tog det som en oplevelse og vælger at se det som et ekstra krydderi på vores meget særlige bryllupsrejse.

Hvilke selskaber brugte I?

Det lille danske firma ’Once in a lifetime’ arrangerede alle flybilletter og hele rejsen i Caribien. De var virkelig søde og hjælpsomme og via mail og telefon lavede vi flere ændringer og tilpasninger, før vi endelig var helt tilfredse med planerne. De har selv rejst meget i Caribien og et af de steder vi boede, kendte de personligt ejerne, der var danske. Faktisk ringede denne ejer til mig 14 dage før vi skulle afsted og spurgte om vi havde nogen særlige ønsker til mad/drikke, da det var et all inclusive resort!

Vi stod selv for at finde overnatning i New York og valgte at bo på hostel, da vi jo nok skulle få Honey Moon-luksus i Caribien og så var der flere penge at shoppe for :) Vi boede på Big Apple Hostel lige ved Times Square og det var helt perfekt.

Gode råd til par der overvejer denne destination for deres bryllupsrejse:

Hvis man vil spise på de bedste restauranter i New York, skal man bestille bord i god tid (mindst en måned før) via nettet og aftalerne skal bekræftes via telefon dagen før reservationen.

Højsæsonen i Caribien starter 1/11 (når Hurricane Season slutter). Vi ankom til Caribien lige omkring 1/11, hvilket betød, at vi boede stort set alene på begge resorts. Det er der selvfølgelig også en charme i, men det kan også godt være lidt spøgelsesagtigt og vældig specielt, at folk kun er på arbejde, fordi man er der.

Orkanerne rammer stort set kun det nordlige Caribien, men vores historie bekræfter jo netop, at man ikke kan vide sig sikker.

St. Vincent og Grenadinerne er meget grønne udi turisme. F.eks. har Union Island (der ligger længst væk fra hovedøen) fået asfalteret vejene indenfor de sidste 4 år og lufthavnen, der mest bare var et hus, er fra 1995. Man bliver kigget på af de indfødte og man skal ikke gå rundt helt alene – slet ikke som kvinde. Vi gik rundt sammen og det var der ikke noget problem i.

Det er dyrere at tage til Caribien end f.eks. Thailand, men den sydlige del er klart billigere end den nordlige. Desværre er det jo så noget dyrere (og mere besværligt) at komme dertil.

Generelt er Caribien et smukt sted og vi vil rigtig gerne tilbage :)

bryllupsrejse caribien 5

bryllupsrejse caribien 6

bryllupsrejse caribien 7

bryllupsrejse caribien 8

Skriv en kommentar

Følg bloggen på Bloglovin'

Det er nu muligt at følge bloggen på bloglovin'.

Bloglovin er en smart side hvor det er muligt at se opdateringer fra alle de blogs du følger med i. Du kan endda vælge at få en e-mail når der er opdateringer, eller du kan nøjes med at se det på forsiden. Det er let og overskueligt og du tilmelder dig bare med din mailadresse og et selvvalgt password :)

Ønsker du at følge min blog kan du trykke på linket ude til højre eller trykke HER. Når du er kommet ind på siden trykker du bare follow og du er nu klar til nemt og overskueligt at holde øje med nye blogindlæg.

bloglovin

Husk at bloggen også kan følges på facebook

facebook

Skriv en kommentar

10 smukke tasker

Noget af det jeg havde rigtig svært ved at finde til mit eget bryllup var en lille fin taske. Faktisk var jeg lidt i tvivl om det overhovedet var nødvendigt, for ville den ikke bare være i vejen? Jeg valgte dog til sidst at anskaffe mig en alligevel for kunne godt se det praktiske at have et sted at opbevare mobiltelefon og lipgloss mens vi var rundt til fotograferingen. Mobiltelefon i gommens lomme ser nemlig ikke godt ud på billederne - bare lige et tip ;)

Men jeg synes virkelig jeg kæmpede en kamp med at finde en sød lille hvid blondetaske, men købte til sidst en meget fin en fra England mener jeg, husker desværre ikke sælgeren. Jeg forstår dog slet ikke i dag hvorfor jeg havde så svært ved at finde en, for Etsy VRIMLER jo med skønne tasker.

Jeg har her udvalgt 10 styks som jeg alle synes er skønne på hver deres finurlige måde.

Bryllupstasker
Links de forskellige forhandlere: | Taske 1 | Taske 2 | Taske 3 | Taske 4 | Taske 5 | Taske 6 | Taske 7 | Taske 8 | Taske 9 | Taske 10 |

Og har ingen af disse tasker liiiige det touch du står og mangler til dit bryllupslook så husk selv at smutte forbi Etsy, der er så mange fine tasker i tusind farver hvis nu din bryllupstaske ikke skal gå i et med kjolen ;)

Skal tasken matche kjolens hvide farve?
Efter min mening er det ikke nødvendigt. Jeg er lidt modstander af at alt behøver at være helt samme hvide nuance. Min kjole var ivory og min taske var helt hvid og det gjorde altså ingen ting. Faktisk var der flere hvide nuancer på tasken og synes kun det var helt fint. Kjolen ser ikke spor beskidt ud ;)

Hvor stor skal tasken være?
Det afhænger jo meget af hvad du vil proppe i den og måske om du har tænkt dig at bruge den efterfølgende? jeg troede faktisk min ville være godt tom, men endte med at have en heeelt masse i den. Mobiltelefon, lidt makeup til i løbet af dagen, stoflommetørklæde og et lille spejl.

Hvad gør man af tasken?
Det var faktisk noget af det jeg var mest spændt på, for man ser jo aldrig en brud stå med en taske på billederne. Og jeg må faktisk indrømme at jeg det meste af dagen ikke havde nogen ide om hvor min taske vandrede rundt. I kirken gav jeg den til kirketjeneren da jeg ankom, da vi fik taget billeder havde jeg den med men tror min veninde holdte den, under middagen havde jeg den på bordet eller bag stolen og i løbet af aftenen aner jeg faktisk ikke hvor den har været, men nogen har passet fint på den for jeg havde den da med hjem dagen efter. Så hvis du undlader en taske fordi du er bange for at gå og slæbe på den hele tiden, så behøver det ikke være en forhindring, der er masser af folk der gerne vil hjælpe med at passe på den i løbet af dagen :)

Husk at læse artiklen om at handle på Etsy HER hvis du ikke tidligere har prøvet det, det er ikke spor farligt ♥

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin